Så var den der.

Igen idag, som så mange andre dage cyklede jeg ned til åen og håbede på at det idag var mig der skulle få en fin fisk over mål med hjem, jeg havde dog ikke regnet med at det skulle gå som det gik.

Efter 3-4 kast fik jeg en havørred på krogen, jeg fik den ind og målte den til 39 cm, den blev selvfølgelig sat ud igen så den kunne vokse lidt mere.

Der gik ca. en halv til en hel time før der skete noget spændende igen, proppen hoppede lidt og jeg gav et mod hug, tænkte ikke så meget over det, da det ikke virkede som noget vildt, da jeg fik strammet linen op kunne jeg godt mærke at det måske var lidt mere spændende end jeg i første omgang regnede med, og da jeg så fisken første gang tænke jeg bare “Holy shit, det er vildt det her”.

Efter ca. 15 minutters kamp med fisken fik jeg den på land, til klapsalver af de ca. 10 – 15 mennesker der havde taget opstilling bag mig.

Fisken var blevet kroget i overlæben og sad mere eller mindre kun i skindet. Adrenalinen pumpede rundt i kroppen, og der gik en halv times tid inden jeg fik ro på kroppen og kastede ud igen.

Fiskede i en times tid mere, dog uden de store hug, så jeg pakkede sammen og kørte op til JC Fiskegrej som er samlingsted for de fleste lystfiskere i Sæby området, her målte og vejede vi fisken inden jeg cyklede hjemad 🙂

Det er til dato den største fisk der er taget i Sæby Å i år.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse