Skøn gulddublé

Store rudskaller hænger som bekendt ikke på træerne, så da en god kammerat gav mig et tip om et nyt vand, besluttede jeg at slå til. Søen virkede dog ikke specielt lovende og naturskøn idet, at der var fyldt med affald på den plads jeg havde udvalgt mig. Jeg valgte derfor at købe en rulle affaldssække og nogle gummihandsker og fik så ellers ryddet op på pladsen. Helt utroligt hvad folk smider i naturen! Nogle timer senere var der styr på pladsen og jeg fik rigget stængerne til. Valgte at kombinere miniboltrig med en feederstang. Der var dog alt for mange små rudskaller, så jeg orkede ikke at fortsætte med feederstangen. Krydsede i stedet fingre for, at mine boltrigs med plastikmajs ville kunne frasortere de midste rudskaller. Natten forløb dog uden den helt store aktivitet. Jeg valgte derfor at stå meget tidligt op og lægge stængerne om, hvilket skulle vise sig at give pote. I løbet af få timer fik jeg flere rigtig pæne rudskaller og pludselig var der én af dem, som var markant større end de andre. Jeg var slet ikke i tvivl om, at den var et pænt stykke over kilo\’et. Fik hurtigt lagt stangen ud igen og gjort klar til vejning og foto, da der pludselig var hug igen. Det blev med en del is i maven, at jeg fik landet endnu en stor rudskalle i samme net, hvor den forrige i forvejen gik og hyggede sig. Alt gik dog godt og jeg stod nu lige pludselig med hele to rudskaller større end min tidligere personlige rekord i nettet. Så kan man vidst godt tale om, at morgenstund har guld i mund.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Nyheder




Tips & Guides
Lystfisker artikler til dig
setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul

havørred limfjorden
Diverse

Ministeropfordring: Tag ud og fisk

lystfiskeri-groenland
Diverse

Fisketur på Grønland i -25 grader




Måske du har lyst til at læse