find forsikring
find forsikring

Småt men Godt.

Fangst Rapport.

Den 5/6 vågnede jeg ved at mine 2 dejlige tøser, stod og smilede til mig. Det var Fars dag. I hånden havde de 3 nye glas powerbait samt 150kr. Far, du skal ud og fiske. Woow en fed måde at vågne på.
En time efter stod jeg og riggede mit grej til, i Simons Put and Take. På vej ned til mit spot, havde flere fiskere sagt til mig: “Med mindre du skubber de 2 i vandet, som står henne ved stengærret, (for at tage deres plads) så fanger du ikke noget” Det var en udfordring jeg ikke kunne lade gå passé.
Normalt er jeg 90 % spinnefisker, men med 2 nul ture, 3 nye glas powerbait, samt min Fars seneste fangst af en fisk på 5,1 i erindringerne. Valgte jeg Dovenmands fiskeriet. Det blev hurtigt klart for mig at der var noget om snakken.
Da jeg havde været ved søen i ca 3 timer og fisket på bund med 1,5 meters forfang, uden at mærke det mindste måtte jeg tænke kreativt. De 2 henne ved stengærret fangede stadig en fisk i ny og næ, og imens rendte den ene efter den anden forbi mig, med en Nul bon i lommen. Vil skyde på at 90 % af dem som var derude ikke havde fanget noget.
Varmen gjorde det ikke meget lettere, med en temperatur på 20 grader og helt vindstille.
Jeg satte et bombarda på, med forfang og prøvede div. Baits. Intet held!!!
Jeg havde faktisk set nederlaget i øjnene. Da jeg 5 min før tid, skyndte mig at rigge et glide tackle til, med 4 meters forfang fra blyet til powerbait og tre krog. Jeg har altid haft pisse svært ved at kaste med så langt et forfang, da min stang kun er 9 fod. Jeg blandede de 3 powerbaits jeg havde fået af ungerne: Hvid, sort og Garlic scent og kastede så linen ud. Ser i 4 ud af 5 gange ville linen havne 2 meter ude i vandet. Men ikke denne gang. Linene fortsatte derud af og landede 16-18 meter ude. Hold da op tænkte jeg. Jeg havde pakket resten af grejet, og efter jeg havde strammet linen op, gik jeg slukøret op med gearet til bilen. På vej ned mod stangen, tænkte jeg på, hvilken undskyldning jeg denne gang skulle bruge, når tøserne skulle se mig komme hjem uden fisk. Hmm.
Ved ankomst til min stang løb tiden på kortet ud. Men hvad?? I det jeg skulle tage stangen op af stangholderen, begynder stangen at vippe. Et lille mod hug, og bang fast fisk. Hurtigt stiger humøret, til trods for en meget beskeden størrelse på fisken. Den kæmper nu det bedste den har lært, men kort efter ligger min første guldørred ved siden af mig. Må nok sige, at dens smukke farver, samt hele finner opvejer at den ikke er særlig stor.
Turen op til bilen med fisk og stang i hånden, blev nærmest en sejer’s gang for mig. På vejen rundede jeg en 6-7 stykker af dem som sagde jeg ikke ville fange noget. Beskedent lettede en af fyrene på hatten og sagde, tillykke med den. Tak og knæk og bræk.
Hjem gik turen, hvor en tilfreds kone og 2 dejlige børn skulle se og røre fisken. For at fuldende denne hyggelige dag, fik fisken lov til at ryge ude i haven, imens ungerne hoppede på trampolin, konen solede sig og jeg grillede aftensmaden.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse