Det var lørdag aften, det havde regnet nogle dage i forvejen, og der var således kommet en del vand i åen, hvorfor Jeg lige skulle ud at \”kigge\” lidt. Det var meningen Jeg ville fiske et par timer, så Jeg i det mindste kunne sige, at Jeg havde været ved åen, og dermed sove trykt, uden en grublen over \”hva nu vis, Jeg havde taget afsted\”. Jeg blev kørt derud af min kone og datter, så de lige kunne få lidt tid ved åen, sammen med mig, det var jo en flot og solrig aften. Vi ankom kl. 1900, hvor vi sad og nyd naturen i et kvarters tid, og blev enige om, at Jeg ville gå opstrøms til et sted, hvor min fiskemakker, John, alias min svoger, og Jeg altid starter. Min kone og datter ville køre til en legeplads i Varde, og bruge et par timer der imens Jeg fiskede.
Jeg gik ned mod standspladsen, hvor jeg ville påbegynde fiskeriet. Imens gik Jeg og tænkte på min fiskemakker, og håbede Jeg denne aften kunne ringe til ham med beretningen om en fanget Laks eller Havørred, dog med forvisningen om, at der ikke var de store sandsynligheder for det, med op imod 50 timers fiskeri, i løbet af året, uden en fangst. Kl. var 1925, da jeg ankom til standpladsen, Jeg riggede mit grej til, og tog dernæst en kop kaffe, imens jeg nød stilheden og naturen. Kl. var ca. 1930, da Jeg kastede lidt opstrøms, og lod proppen med orm, drive stille og roligt ved egen bred. Efter ca. 3 min, kom der 2 hurtige ryk i proppen og Jeg gav tilslag, det føltes som en evighed, men i samme sekund, gik proppen under vandet i et gigantisk ryk, og sekundet efter gik en stor Laks af vandet, og slog med kroppen et par gange, Jeg stod som stivnet i dette øjeblik, føltes som minutter, og alverdens tanker gik igennem mit hoved, Jeg havde mest lyst til at råbe af glæde og spænding, men kampen var kun lige begyndt, og der var lang vej til at Laksen var sikkert i mit net. Da laksen ramte vandet, tog den et langt udløb nedstrøms, ca. 30-40 meter, midt i åen, Jeg havde aldrig før hørt mit hjul spinne i så lang tid, og mit adrenalinniveau var ekstremt højt. Da den havde afsluttet sit første udløb, stod den direkte i strømmen og Jeg junne ikke gøre andet, end at bare holde den der, udspillet lå ved laksen. Efter et par minutter, havde Jeg fået den ca. 10 meter opstrøm, imod mig og mit net, pludselig stak den yderligere 10 meter nedstrøms, og bevægede sig mod fjerneste bred, imod en masse grøde, Jeg figtede laksen med alt hvad Jeg havde lært af John, min dygtige læremester, og slap i føste omgang uden om grøden. Efter flere småudløb, fra Laksen over de næste minutter, begyndte jeg at få overtaget, troede Jeg. Den tog endnu et udløb, og bevægede sig igen mod grøden og fjerneste bred, da den pludselig i høj fart, stak tværsover åen imod egen bred ca. 30 meter nedstrøms, her stak træer og grene ud over vandet, hvorfor Jeg gik ud i åen op til skridthøjde, for at få den væk fra træerne på egen bred. Jeg stod der, 2 meter ude i åen, vandet strømmede køligt ned i støvlerne, hvilket i dette tilfælde var yderst behageligt, da Jeg i aftensolen og med Laksen på krogen, havde oparbejdet en meget høj legemstemperatur. Mine tanker strøg igennem hovedet på mig, og håbede Jeg kunne redde Laksen ud fra træerne ved egen bred, for hvem ville lige tro på lystfiskeren, mig, der beretter om storlaksen, man havde på stangen, der desværre smed krogen i et vildt udløb, nej vel ! Efter nogle minutter, ved egen bred kom proppen til syne, og sekundet efter, strøg Laksen af vandet, og mod fjerneste bred og mod grøden. Heldigvis gik laksen lige nøjagtig fri fra grøden, og Jeg kunne nu efter ca. 15 minutters kamp, begynde at trække laksen opstrøm, hen imod, hvor Jeg stod i vandet til skridtet. Efter yderligere 3-5 min. kamp, hvor jeg det ene øjeblik efter det andet, troede Laksen havde overgivet sig, blev stangen helt slap, og jeg udbrød \”NEJ\”, troede den smed krogen, og alt min begejstring og glæde blev kortvarigt afbrudt, af skuffelse og ærgrelse, havde sådan håbet at få den i land. I samme sekund, som disse tanker strøg igennem mit hoved, tænkte Jeg, \”OPSTRØMS\”, og rullede snøre ind hurtigere end nogensinde før, og ganske rigtigt, efter et spiltsekund, bøjede min stang igen, og Jeg mærkede modstand, den havde svømmet direkte imod mig, hvorfor det føltes som om den slap krogen. Skuffelsen og ærgrelsen, blev hurtigt afløst af vildt begejstring, og adrenalinet pumpede som en gal rundt i kroppen på mig. Laksen var nu kun 10 meter væk, ude midt i strømmen, men tættere på end nogensinde før, og Jeg bevægede mig tilbage mod land, Jeg nåede lige at sætte min fod på egen bred, inden den tog et udløb mere nedstrøms og direkte mod egen bred og træerne, Jeg løb endnu engang ud i vandet og udgik med nød og næppe, at snøren og laksen satte sig i grenene, som gik ud i vandet. Jeg begyndte så småt, at kunne mærke, Laksen var træt, den lavede mindre og mindre udløb og Jeg fik den tættere og tættere imod mig og mit net, som jeg i kampens hede, havde nået at få af, og ligge i vandkanten, 2 meter bag mig. Laksen var træt og efter nogle minutter, var den kun 2 meter fra mig. Jeg tog nettet, og holdte stangen højt, således den kunne trækkes det sidste stykke ind over netkanten. Følelsen da Jeg førte nettet ned imod Laksen og den drev ind over netkanten var ekstrem, nærmest euforisk.
Da Jeg efter ca. 30 min. kamp med Laksen, sad med nettet foran mig på brinken, og Jeg kunne ånde lettet op, begyndte en glæde man ikke kan beskrive, hele min krop dirrede af adrenalin og Jeg var stolt, meget stolt. Jeg kunne ikke fatte, at Jeg efter så mange år ved åen, endelig havde fanget en storlaks, min største Laks var ind til dette tidspunkt på ca. 3 kg, fanget tilbage i 2006, og nu sad Jeg pludselig med én, som vejede over 3 gange så meget, helt nøjagtig 10 kg og var 100.3 cm, det var ubeskriveligt. Jeg var udlært nu, Jeg havde endda slået min læremesters gamle personlige rekord, tak for alle timerne sammen John.
Efter Jeg havde sundet mig nogle minutter, ringede Jeg og fik min kone til at hente mig, med det samme, Jeg behøvede ikke mere fiskeri i dag, Jeg ville bare vise mit trofæ frem, Jeg var så stolt. Alle de mange timer ved åen i regn og slud var med ét glemt, og erstattet af en følelse af, at Jeg kunne gå på vandet.
Jeg pakkede hurtigt sammen og mødtes med min kone og barn, glæden i min kones øjne, over, at det endelig var lykkes mig at fange drømmefisken, var ikke til at tage fejl af, hun var stolt af mig. Min to-årige datter, udbrød som det første \” Den er ulækker, tilbage i vandet far\”, til stor morskab for både mig kone og Jeg. Vi fik taget nogle gode billeder ved vandet og Jeg kunne endelig køre mod Varde og vise fisken til familie og venner.
Alt denne aften gik op i en højere enhed, selvom Jeg bare lige skulle ud at \”kigge\” lidt. I min vildeste fantasi, havde Jeg ikke drømt om sådan en oplevelse. Nu er min kvote på Laks opbrugt, 1.stk i Varde Å, hvorfor Jeg allerede i morgen er ude igen, bare for lige at \”kigge lidt\”, efter Havørreder denne gang.
