thorbjoern_lager_med_vinder-laksen

100.000 laksesmolt sættes ud i Gudenåen

Ved samme lejlighed overrækker borgmesteren også præmien i den konkurrence, som Randers Kommune har arrangeret om den største laks fanget i Gudenåen i 2010 på mede-, spinde- eller fluestang på strækningen fra Randers Bro til Tangeværket.

På torsdag den 14. april udsætter turistchef Anne-Mette Knattrup, Randers og borgmester Henning Jensen Nyhuus 5000 laksesmolt i Gudenåen. Det sker fra Justesens Plæne og markerer, at der i denne tid i alt udsættes 100.000 stk. laksesmolt – lakseyngel i åen.

Ved samme lejlighed overrækker borgmesteren også præmien i den konkurrence, som Randers Kommune har arrangeret om den største laks fanget i Gudenåen i 2010 på mede-, spinde- eller fluestang på strækningen fra Randers Bro til Tangeværket.

Mere end 1.000 store laks

Udsætningerne af de små laksefisk fortsætter helt frem til påske. De 100.000 stk. lakseyngel repræsenterer en samlet værdi på 1,25 millioner kroner. Randers og Favrskov kommuner bidrager hver med 100.000 kroner, mens 250.000 kroner kommer fra midler fra den nationale fiskepleje. Den øvrige finansiering kommer hovedsageligt fra Danmarks Center for Vildlaks, der også står bag produktionen af den lakseyngel, hvoraf mange senere vender tilbage og fanges som store, velvoksne laks i Gudenåsystemet.

 Sidste år blev der fanget flere end 1000 store laks, adskillige af dem vejede over 10 kilo, og netop chancen for at få en af de store krabater på krogen tiltrækker både danske og udenlandske lystfiskere i stort tal til Gudenåen.

Værdien af det rekreative fiskeri overskrider derfor da også klart udgifterne til udsætning af smolt i åen. Der foreligger ikke tal for værdien af rekreativt fiskeri langs Gudenåen, men på landsplan udgør det 2,9 milliarder kroner.

Største Laks

Den største laks i 2010 blev landet af Thorbjørn Lager fra Ulstrup. Laksen vejede 17,9 kilo, målte 120 centimeter og faldt for en madding bestående af en reje.

Præmien i konkurrencen består af en trådskulptur af en fisk, lavet af kunstneren Henrik Wessel Fyhn. Vinderen og fisken portrætteres også i et lille hefte, som vedkommende får.

Se mere om Henrik Wessel Fyhn på www.wesselsatelier.dk

Udsætningen af smolt og præmieoverrækkelse foregår fra Justesens Plæne torsdag den 14. april klokken 15. Pressen er meget velkommen.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse