fluer_dk_lars_maaler_lillebaelt_10_4

10,4 kilos torsk fra Lillebælt

Lars Kristensen som er indehaver af grejbutikken fluer.dk i Vejle var i weekenden en tur på Lillebælt og den tur gav intet mindre en en måler!

Lars fortæller selv om fangsten:

Hvem ville tro at det kan lade sig gøre. Lillebælt har længe været undgået, når der skulle fiskes fra båd og personligt må jeg indrømme at det er 5 år siden sidst.

Denne oplevelse vil jeg sent glemme. Efter nogle timers fiskeri med kun 2 torsk i boksen på ca. 65 cm bliver pirken stående stiv, som sad den i bunden. 

Jeg tænkte, at jeg ville springe min tynde 0,18 fletline så jeg kunne fiske videre med en ny pirk. Jeg rykker og rykker og pludselig begynder det, jeg troede var en sten at bevæge sig!
 
Først tænkte jeg at det var strømmen, der fik båden til at drive og derfor trak line af, men snart mærkede jeg det seriøse udløb og tunge træk fra fisken.

En anden båd havde meldt to fisk på ca. 5 kg og en på 8,5 kg, og det var det største de havde oplevet på Lillebælt, så vi andre tænkte jo bare det var os der fik en god fisk, og det kom der så. Efter ca. 10 til 15 minutter kom fisken mod båden og der kunne vi se at den var stor.

Op i båden kom fisken og hvor fedt kan det lige blive en måler til båden og en oplevelse for livet.

Tak til Lillebælt for en fantastisk dag

Ps. der er naturligvis tips og triks at hente i butikken.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse