En sådan tidlig aftenstund på min fødselsdag i juli 2012 sad jeg i et læskur ved Lindenborg Å. Jeg var ved at opgive dagens fiskeri – stirrede i egne tanker stift ud over et meget højt vandspejl i forhold til det, som tidligere år var det normale. Åen brusede af sted som en malstrøm, hvor fluerne forsvandt af syne blot 10 cm under overfladen.
Nogle telefonopkald senere, blandt andet til min gode ven Britta Buus, gjorde, at jeg fortsatte. Husker tydeligt ordene: – Du skal bare forsætte, Anders. Jeg er sikker på, at du i dag fanger en stor fisk!
Vinden hylede og jamrede sig vel lige så meget, som jeg gjorde i telefonen. Jeg følte mig faktisk lettere melankolsk over de opgivende forhold ved åen. Telefonen røg tilbage i lommen. Jeg mandede mig op og drak en slurk lunken termokaffe.
Få minutter senere fangede jeg en havørred, som stadig er min personlige rekord. Den sprang jeg vanen tro i åen efter, som jeg har for vane med lidt større fisk. Håndlandede bæstet! Det skal så indskydes, at det var på en variant over min ærkerivals favoritflue, en Wonderfly-variant, fisket meget dybt. Ophavsmanden, Finn Zacho, havde beklageligvis tidligere fanget to helt store havørreder på det oprindelige mønster i blandt andet gul, rød og sort. Store fisk er i Lindenborg Ås regi fisk over otte kilo! Min trofæfisk var stadig blot en lillebror til dem, men den lunede nu i svinget alligevel. Var jeg ikke det, man i folkemunde kalder overtroisk i forvejen, blev jeg det den aften.
Alt det havde jeg i tankerne, da fluestikket vanen tro blev fundet frem sidst på året. Jazz i radioen og en kop skoldhed kaffe i kruset – jeg ville se, om jeg kunne lave en flueserie til forhold med ekstremt beskidt vand. Ca. til samme farve som indholdet af koppen, der dampede foran mig. Min ide var at tilføre endnu mere flash til fluerne. Samtidig skulle de have lidt fluorescens-materialer indbygget. Det er altid effektivt! Hvad skulle jeg kalde dem? Jo! – Buusfluerne, da de netop var bundet med tanker på Britta og hendes familie, som er bosat så langt ude vestpå, at fuglene altid flyver baglæns i det barske stormfyldte landskab meget tæt ved Jyllands vestkyst. Fluer, som netop er skabt til forhold, hvor vejret viser tænder med vinden og regnens rusken. Et rigtigt ”andevejr”!
Farvevalget i serien spænder fra de lyse til de helt mørke farver. Jeg havde flere biologers udsagn i tankerne: Først forsvinder rød. Dernæst gul, grøn og til sidst er kun blå og purple synlig for fiskene på dybt vand. Ikke at vi som å-fiskere umiddelbart kan overføre det direkte til vores fiskeri. Vi fisker jo ikke ligefrem på 100 m dybt vand. Men så måske alligevel! Det burde vel også betyde, at den viden kunne overføres i en eller anden grad til å-fiskeriet? Et faktum er jo, at vi næsten altid kun får fisk i åen, når vi fisker meget dybt. Det er, når vandet er beskidt, bør jeg lige indskyde. Enkelte andre formår også at få fiskene trukket helt op til overfladen i grumset vand. Det gøres ved at benytte deciderede bulefluer af forskellig art. Men det er ikke min kop te. Mine fangster viser det modsatte.
Til sommer skal de nye fluer testes, bundet på tunge TMC Salar nr. 7999-kroge fra størrelse 2-6, som både enkelt- og dobbeltkrogede udgaver. Hvis jeg sammenligner med andre tidligere mønstre, har jeg brugt dobbelt så meget flash i vingen. Desuden brugt reflekterende materialer til dele af kroppen. Så jeg tror selv på konceptet. Og det er jo en halv fisk på tasken!
Bindevejledning til Buusfluerne
Tip og tag bindes ind. Det lakeres med enten klar lak eller med lidt flue-epoxy. Halen bindes ind. En butt laves med den røde dubbing i en løkke. Tråden tørnes op til 2/3 af krogskaftet med det overskydende materiale fra tip, tag, hale og dubbing i en løkke langs undersiden af krogen. Det er en god ide at lave lidt mere plads forrest på krogen end vanlig, da der skal være god plads til både en dubbet forkrop, hackle, flash og andre elementer i vingekonstruktionen.
Nu indbindes den ovale sølvtinsel på undersiden af krogen. På samme måde tørnes tråden med ribben under krogen ned mod butten. Lidt før butten trækkes materialet lidt væk fra en selv over mod bagsiden af krogen. Et par stramme tørn og tråden tørnes tilbage mod indbindingsstedet.
Fremme ved indbindingsstedet bindes et smalt stykke hvidt gavebånd ind på undersiden af krogen. Materialet tørnes tilbage og frem, hvor en cigarformet underkrop dannes. Fremme ved udgangspunktet indbindes den flade sølvtinsel. Derfor samme procedure, hvor det nu tørnes tilbage og frem, hvor det dækker underkroppen. Overskydende afklippes.
Den ovale sølvtinsel tørnes i fem tørn op over sølvkroppen og afsluttes på undersiden, hvor overskydende afklippes, og der afsluttes med en knude og lak bagefter.
Forkroppen af dubbing lægges i en løkke af bindetråden, snos til en hård streng og tørnes frem. Så rives dubbingen op med en velcrobørste.
Hacklet tørnes med fem tørn lige efter dubbingkropsektionen. Undervinge, flash, topvinge og kort frontvinge plus sides afslutter fluen.
Buus Blue Special
Eget mønster fra januar 2013. Blå, sølv og sort er ofte gode farver de aftener, hvor landskabet indhylles i et sært blåligt skær! Det sker sjældent, men når det specielle lys indtræffer, er man ikke i tvivl! Fluen er et bud på en farvesammensætning, som passer til det lys om sommeren under havørredfiskeriet.
Krog: Fx Partridge Salar str. 5-9, Partridge Wilson eller TMC Salmon.
Tråd: Sort Veevus 12/0.
Tip: Saltwater Flashabou i sølv som er en bred flash i højglans.
Tag: Hvidt gavebånd.
Hale: Hvid Fluoro Fibre Hanks.
Butt: Fluorescens rød SLF Saltwater Dub.
Krop: Bagerst 2/3 cigarformet underkrop af hvidt gavebånd. Dækkes med Saltwater Flashabou i sølv, som er en bred flash i højglans fra firmaet Salmon Fly. Forrest lidt pearl & blue Flashabou dubbing og forrest lidt blå Flashabou dubbing.
Rib: Medium oval Lagartun sølvtinsel.
Fronthackle: Kingfisher Blue hanehackle.
Vinge: Nederst stive blå hår fra fx bucktail eller bjørn. Over vingen fordeles tre strå blå Krinkle Mirror Flash og tre strå The Fly Co holografisk blå flash. Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder, at flashen bindes ind med ender, der er lidt længere end den underliggende vinge.
Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første.
Der er da 12 stykker flash i den færdige vinge! Oven på flashmaterialerne bindes en meget sparsom, sort overvinge af fx sort sølvræv eller lignende med ender lidt længere end flashmaterialerne. På toppen indbindes et beskedent bundt bløde fine hår som fx Crossbreed Fox Tail eller tilsvarende. Hårbundtet fordeles rundt om selve vingen og skal gå ned til enden på krogen. Denne vingesektion giver den færdige flue en dråbeprofil og beskytter flashmaterialerne mod slid.
Sider: Opdrættet jungle cock eller kunstige erstatninger som PRO Junglecock HD i farven natur fra firmaet Pro Sportfisher.
Hoved: Sort lak.
Se alle Buusfluerne i Fiske Avisens april-udgave.
Anders Toft Jensen – www.atjtræfældning.dk
