theoneworm_daniel_d_holm

Daniel binder: The One Worm

Den letteste, mest holdbare og levende børsteorm, jeg har set til dato! Den er blevet til efter mange grublerier, og inspirationen er hentet mange steder.

Jeg havde gennem længere tid grublet over, hvordan man kunne forenkle og optimere en imitation af en børsteorm. Jeg var selv kommet frem til en grundform, da en af mine venner, Morten Svarer, ringede. Han var helt vild i telefonen og talte om en ny måde at lave børsteorm.

Efter han havde sendt mig nogle billeder, kunne jeg se, at vi havde tænkt de samme tanker, men med den store forskel, at han og hans broder havde tilføjet en genistreg: at montere stingerkrogen (den bagerste krog) direkte i dubbingløkken af fletline.

Begge brødre har gennem den sidste tid fået rigtigt mange fisk på "The One Worm", så fisk kan den også fange. Jeg kan ikke forestille mig en bedre måde at lave en orm på. Let, hurtig, få billige materialer og hyper levende i vandet. The One Worm, to rule them all!

Denne flue skal bare opleves i vandet. Har man problemer med, at den hægter i kastene, kan man til nød klippe den forreste krog af i krogbøjningen.

Fluebindingsmaterialer:
Kroge: 811s str. 8 som stinger og 811s str. 6 som frontkrog
Goldheads: 2 stk. 4 – 4,5 mm sort goldhead
Dubbingløkke: Fletline
Krop: Oliven marabou, brun marabou og Pearl Gliss N’ Dub

Se en video med bindevejledning på nedenstående link:
http://www.justonemorecast.dk/index.php/fluebinding/kystfluer/the-one-worm

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse