torsk_filip_72_dpi

Dansker bag kæmpe torsk på 39,4 kilo

Kinetic testfiskeren og freelanceskribenten Jacob Lindberg er nok den dansker, der har tilbragt flest uger ved Sørøya i Nordnorge i jagten på områdets legendariske stortorsk.

I år har fiskeriet været bedre end nogensinde før, så da Jacob i slutningen af marts så sit snit til at pludselig at komme af sted til Nordic Sea Anglings havfiskecamp var der ingen vej udenom. Turen blev planlagt i al hast og det første 1 ½ døgn måtte Jakob fiske alene, før fiskekammeraten Filip Faurholm sluttede sig til. Sammen oplevede de to et fantastisk fiskeri efter de såkaldte skrei – en stamme af torsk, som vandrer fra Barentshavet til Nordnorge for at gyde.

I alt blev det til 22 torsk over 20 kilo. Den 1. april gik det helt amok, da Filip landede en torsk på 32,2 kilo og Jakob for alvor fik testet sit grej med en torsk på hele 36,1 kilo. Begge fisk blev fanget på den tungeste model Giant Jighead fra Kinetic.

De færreste ville have troet at denne fangst kunne overgås, men allerede d. 3. april klappede en enorm torsk kæberne om den Giant Jighead, som Filip fiskede med. Filip måtte lægge alle kræfter i sin stang, før det lykkedes at lande en ekstremt tyk torsk på 133 centimeters længde. Der var ingen tvivl om at det var turens tungeste torsk, så den blev straks sejlet ind til kontrolvejning i havnen. Her afslørede vægten at den tidligere europarekord på 37,52 kilo var blevet overgået med en solid margen, da fisken vejede hele 39,4 kilo.

Filips fisk vil blive anmeldt som ny europæisk rekord, men der bliver muligvis ikke tale om en særlig langlivet rekord. Allerede dagen efter blev der utroligt nok landet en torsk på 41 kilo af tyske Manfred Müller, der sejlede fra Skjervøy Fiskecamp og fiskede i Olderfjorden. Hvorvidt denne fangst bliver anmeldt som europæisk rekord vides endnu ikke.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse