martin-hubert_dhf_pokalkonkurrence2012

DHF pokalkonkurrencen 2012

Konkurrencen som DHF afholder, er den årlige pokal konkurrence. Den har tidligere været en konkurrence, hvor man bulefiskede og drivfiskede. Men inden for de sidste par år er man gået over til kun drivfiskeri, for at mindske fejl krogninger af torsk. Af en eller anden grund er man nu også begyndt at medefiske, så der var der også flere om bord på Hanne-Berit der stod klar med børste- og sandorm. Jeg havde svoret hjemmefra at jeg kun pirkede og kastefiskede, som jeg altid har gjort i denne konkurrence, og det blev det også til hele dagen. 

De fleste krøb i læ på vej ud af havnen. Koldt som bare fanden selvom man var pakket godt ind. Men nu skulle der fiskes, og efter en halv time var vi omkring Kobberværket.  Jeg nåede lige en tur forbi styrehuset for at sige hej til Carsten som var skipper. Der var masser af fisk at lodde så han var ret sikker på at der kom mange fisk på dæk i dag.  Det passede jo meget godt med de meldinger vi havde fået i ugerne op til, at der var masser af torsk i sundet.

Der bliver ringet med klokken og vores pirke suser i dybet.  Den første halve time går, og det er ikke det helt store der sker solen er så småt ved at stå op over Sverige, måske det kan få gang i bide lysten. 

Jeg står oppe i stævnen på Hanne- Berrit. Jeg har fået to polske fisker som side makkere. De siger ikke meget og fanger heller ikke noget som mig. Vi skuler lidt over til styrbord side hvor Martin Hubert står. Han har gang i det helt store orme baderi, og det er åbenbart det der skal til. Han svinger lystigt den ene torsk efter den anden ind over rælingen. Men jeg er jo stædigt, så jeg kaster og pirker videre, og fanger da også lidt torsk på omkring 1-2 kg stk.

Midt på dagen må jeg sku ærligt indrømme, at de torsk kunne rende mig et hvis sted. Mine fingere var blå violette af kulde, og der var kun en ting at gøre. Ned til høkeren og få varmen med en kop kaffe. 

Fem minutter skulle der til så var jeg klar igen, og jeg indtager min plads i stævnen. Martins Huberts første kurv var nu fyldt, og han havde stort set kontakt til fisk hele tiden.  Der var sku gang i de orme. Os der stod med Pirke og ophængere kunne da også fange, men det var klart ormene der gav flest fisk.

Da dagen er ved at gå på hæld har jeg fanget 9 torsk. Mine polske venner har omkring det samme. Men det er intet at sammenligne med de 29 torsk Martin Hubert sluttede af med.

Alle mand ombord får hurtigt renset og skyllet deres fisk, og vi vejer ind med det samme ombord, da det kun er kg der tæller med i denne konkurrence. I havn samles vi på Nordhavnen hvor præmie overrækkelsen finder sted.

Det var vist ikke nogen overraskelse at Martin Hubert løb af med sejren med ca. 40 kg torsk. Super flot og der var langt ned i rækken til de næste. Nr. 2 blev Kenn Korneliusen og nr. 3 Thor Rasmussen. 

Alt i alt i kold dag på sundet hvor der blev fanget omkring 120 torsk på hver af de både der var med, og det var klart ormene der fangede flest fisk. Der er lidt at tænke over til næste gang skal fiske på Øresund i 10 graders frost.
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse