el-fiskeri-bredeaa-2012

El-fiskeri i Brede Å 2012

Der blev opfisket 60 hunner og 36 hanner, som vil blive anvendt i avlsarbejdet til sikring af de vilde havørreder i Brede Å systemet.
Den 8. og 9. medvirkede 18 lystfiskere og 2 både. Den 15. hvor jeg selv var med deltog 11 lystfiskere og en båd.

– Vi mødtes kl. 08.00 ved foreningens klubhus, fik hurtigt pakket båd og andet grej på trailer og så af sted til åen. Der havde været omslag i vejret, så temperaturen var til at holde ud, men sneen var våd og lidt tung at gå i. Fiskeriet forløb godt og efter ca. 8 timers forløb kunne vi sende 36 hunfisk og 11 hanfisk videre til strygning, med henblik på senere udsætning som yngel i Brede-Å systemet. Det var 11 trætte lystfiskere der kunne tage hjem efter en god dags arbejde, fortæller formanden Jens Peter Jensen og fortsætter:

– Målet med vandplejearbejdet i Brede-Å er at skabe et vandløb hvor fiskene kan reproducere sig selv uden ’kunstig befrugtning’. Dette kræver at vi får skabt optimale forhold med hensyn til vandkvalitet, tilgængelighed for fisken og et passende antal gydebanker. Tilgængeligheden er i orden, vandkvaliteten er god, men skal naturligvis altid overvåges. Der er indenfor de senere år etableret en del gydebanker  som skal vedligeholdes så de ikke sander til, og der udestår fortsat anlæg af flere gydebanker i de kommende år inden målet med et selvproducerende vandmiljø er nået.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse