find forsikring
egaa-engsoe_rapport_smolt

Engsø har ødelagt havørredbestanden i Egå-systemet

Nyt vådområde i et vandløb førte til et gennemsnitligt tab af de naturligt vandrende ørreder på 83 % pr. år i perioden 2009-2011. Før vådområdet blev etableret var tabet af ørred på 0 %. Det skriver Fiskepleje.dk i dag.


Havørreden er afhængig af at gyde i vandløbene, og ungfiskene af havørred, også kaldet ørredsmolt, trækker ud til havet, når de er ca. to år gamle. Man har længe vidst, at smoltene har store problemer med at passere gennem søer, der ligger direkte i vandløb.

En ny rapport fra DTU Aqua dokumenterer nu den negative effekt af den nyetablerede Egå Engsø, der i 2009 blev anlagt så langt nede i Egåens vandsystem, at stort set alle smolt skal vandre igennem søen på deres træk mod havet.

Det store  tab af ørredsmolt i Egå Engsø betyder, at der nu ikke længere er grundlag for at opretholde en selvreproducerende havørredbestand i Egå.

Undersøgelserne i Egå-systemet og flere andre steder har vist, at det kan skabe store problemer for vandsystemernes naturlige ørredbestande, hvis man etablerer søer direkte i vandløbene.

DTU Aqua vurderer, at havørredbestanden i Egåsystemet ikke kan opretholdes som en selvreproducerende bestand med Egå Engsø i dens nuværende udformning. Det er dog muligt at gennemføre en løsning, som vil øge overlevelsen af havørredsmoltene. Det mest sikre og effektive tiltag vil være at lede åens vand og dermed fiskene uden om søen. En sådan løsning vil dog gå på kompromis med kvælstofreduktionen i Egå Engsø. 

Læs hele rapporten HER!

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse