find forsikring
aborre_rogn_koege_bugt

Fiskeatlas.dk: Aborren gyder i Køge Bugts brakvand

Formålet var at afsløre, om aborrerne ynglede i det salte vand i Ishøj Havn. Til det blev der benyttet telemetri og afprøvet en ny monteringsmetode til senderne, som blev indført gennem fiskenes ægledere. Senderne skulle derpå falde ud under gydningen og derved afsløre gydepladsen for den enkelte fisk.

Resultaterne viste, at metoden virkede fremragende, og at en stor del af de mærkede fisk gydede i havnens brakvand med 9,6 promille salt. For at se om resultaterne var gældende for hele bestanden, blev også den samlede bestands gydepladser kortlagt. Det viste sig også, at der generelt var meget store mængder æg i havnen og en fin sammenhæng mellem de mærkede fisk og hele bestandens gydepladser.

Udsnit af ægkort med påtegnede gydesteder for flertallet af fiskene i undersøgelsen. De farvede tal og cirkler indikerer gydepladsen for fisken med det pågældende nummer. Farven på cirklen korresponderer med ægtætheden i området. Skalaen er: enkelte (hvid), få (gul), flere (orange) og mange (rød). Steder uden markering var uden æg.

Dette resultat er opsigtsvækkende, da aborrers æg normalt ikke overlever så høje saliniteter, som dem der blev målt i havneområdet. Det tyder derfor på, at aborrer er i stand til lokalt at tilpasse sig livet i saltvand. Projektets resultater understregede vigtigheden af egnede gydepladser med beskyttelse mod bølger og rørskov til at ligge ægstrengene på, og at saltkoncentrationer op mod 10 promille ikke er en begrænsende faktor.

Undersøgelsen blev udført som en del af et bachelorprojekt af biologistuderende Emil Flindt og Mikkel Skovrind i et samarbejde mellem DTU Aqua og Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.

Se flere billeder på www.fiskeatlas.dk.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Nyheder




Tips & Guides
Lystfisker artikler til dig
setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul

havørred limfjorden
Diverse

Ministeropfordring: Tag ud og fisk

lystfiskeri-groenland
Diverse

Fisketur på Grønland i -25 grader




Måske du har lyst til at læse