find forsikring
kulmuletur_ms_bodil

Formidabelt kulmulefiskeri med Per Jensen

Per Jensen fra M/S Bodil er netop kommet i havn efter en af hans bedste ture nogensinde. 

Turen bød på et væld af arter, men turen sluttede med fiskeriet efter kulmuler, som Per i en årrække har forfinet og uden sammenligning er Danmarks bedste skipper til. 

87 kulmuler sluttede turen med – snitvægten lå på ca. 4 kilo, mens der var en del muler på mellem 7 og 7,7 kg. 

Den danske rekord for kulmule er 11,78 kg, og blev fanget af Leif Darth Harbo i Skagerrak den 21. maj 2016. 

FAKTA OM KULMULEN
Kulmulen kan opnå en længde på op til ca. 120 cm og ca. 10 kg, men fisk på mellem 1½ og 5 kilo er mest almindelige. Kødet er utroligt velsmagende og falder nærmest af i flager efter tilberedning. Fisken er meget letfordærvelig, og den skal derfor renses og køles ned hurtigst muligt efter fangst. Den er en ivrig natjæger og jager i mørket efter makrellerne, der optræder i enorme stimer på denne årstid. Det er dog i dagtimerne, kulmulen jagtes af lystfiskerne, og her opholder den sig forholdsvis passivt, så der skal lokkes godt for at få den til at bide.

Du kan læse mere om kulmulen og kulmulefiskeri her: https://fiskeavisen.dk/artikel/fiske-avisen-explorer-paa-kulmuletur 
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse