foedevareministeriet_logo

Fyn: Garnfiskeri begrænses og flere fredningsbælter

Fyns succesfulde lystfiskerturisme skaber både arbejdspladser, omsætning og gode naturforhold. Det skal udnyttes yderligere, mener Fødevareminister Dan Jørgensen. På flere lokale interessenters opfordring har han nu besluttet at iværksætte en stor massiv indsats for at øge havørredbestanden på Fyn, Langeland og Ærø. De nye regler træder i kraft den 1. marts.

– Fynboerne har forstået at skabe vækst, arbejdspladser og millionvis af turistkroner, samtidig med de forbedrer naturen. Den udvikling skal styrkes. Derfor iværksætter jeg nu disse tiltag. Det er fantastisk, når man kan skabe vækst og bæredygtighed samtidig, siger fødevareminister Dan Jørgensen og fortsætter:

– Der er garnfiskere som nu bliver reguleret hårdere. Men jeg mener samlet set, at disse tiltag er til stor gavn for Fyn. Hele Fyn skal ikke gå glip af store indtægter for at ganske få garnfiskere kan fortsætte deres praksis.

Særlige oplevelser på Fyn og øerne
Lystfiskere er gode turister, der lægger flere penge end gennemsnitlige turister. Og udenlandske lystfiskerturister er særligt begejstrede for fiskeri på Fyn og øerne på grund af særlige naturoplevelser, plads på kysten, og fordi de fisker på en bæredygtig fiskebestand.

– Fyn er et af de områder i Danmark, der er ramt af højest arbejdsløshed. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at sikre jobs i de få sektorer, hvor der er fremgang. Det er også i den sammenhæng, at dette tiltag skal ses, siger Dan Jørgensen.

Den nuværende bæredygtige bestand er kommet til gennem et samarbejde mellem politikere, kommuner, private virksomheder og dedikerede lystfiskere. De har i projekterne Havørred Fyn og Vandpleje Fyn gennem snart 25 år arbejdet for at forbedre natur- og miljøgrundlaget, så flere havørreder kan gå op i de fynske vandløb og gyde. Dermed har de skabt et godt grundlag for lystfiskere, uden at fiskeriet belaster bestanden af fisk.

Fakta om Havørred Fyn og de nye regler
Havørred Fyn er et samarbejde mellem kommunerne på Fyn, Ærø og Langeland.

Den seneste konsulentanalyse fra 2008 viser blandt andet i nøgletal, at projektsamarbejdet har skabt en årlig omsætning på 38 mio. kr. og 28 job. Derudover kan mindst 64.400 overnatninger tilskrives tilrejsende lystfiskerturister, som også bruger 150 kr. mere i døgnet end gennemsnitlige turister. 

De nye regler:
– Odense Inderfjord: Total garnforbud i en periode (fra 1. december til 15. maj). Resten af året må der kun anvendes skrubbegarn, det vil sige. ingen ørredgarn i Odense Inderfjord.

– Odense Yderfjord: Der må maksimalt anvendes 135 meter garn, som gælder for alle fiskere.

– Udvidede fredningsbælter og nye fredningsbælter ved Ærø og Langeland.

– Det er ikke længere muligt at få dispensation til erhvervsmæssigt garnfiskeri efter multe i Odense Inderfjord. (Der har i øvrigt ikke været givet dispensation siden 2011).
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Nyheder




Tips & Guides
Lystfisker artikler til dig
setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul

havørred limfjorden
Diverse

Ministeropfordring: Tag ud og fisk

lystfiskeri-groenland
Diverse

Fisketur på Grønland i -25 grader




Måske du har lyst til at læse