Undervejs blev Lilleåen vurderet – ekstrem højvande og cacaomælksfarvet vand – det lovede ikke godt. Men det var Gudenåen opstrøms Åbro ligeglad med – klart vand og kun let højvande. Rejen blev sendt ud og fik lov til at arbejde let nedstrøms.
Efter 10 min. var der hug, tilslag og et par rusk, og så var det forbi, men optimismen voksede. Efter et par timer og en kilometer længere nede af strømmen var den dog ved at være forduftet.
Den slidte reje var på vej hjem, da den brat blev stoppet – grove rusk levnede ikke tvivl om, at der var tyngde bag. Og mange ture a 50 m ned ad åen viste også, hvem der havde styrken til at bestemme. Adrenalinet steg – ikke mindst da den tog en præsentabet lufttur helt fri af vandet – herefter legede den i lang tid bundbid – det gav tid til et telefonopkald til en fiskeven for en mulig fotoseance.
Efter 45 minutter tovtrækkeri var den ved at være kørt træt, og kunne lempes ind i etaper – heldigvis var grøden svag og voldte ikke besvær. Alt, også landingen gik godt, og det kan man jo ikke være utilfreds med.
En kompakt herre på 115cm og 12,9 kg kunne beundres.
