1_havnemeden_2013

Havnemeden 2013 i Korsør

For første gang i nyere tids afholdelse af Korsør Havnemede, var vejret virkelig venlig stemt på denne dag, – men måske så også for godt, til det man kan betegne som godt fiskevejr, – men sådan kan alt jo ikke optimalt.


451 deltagere fandt vej til denne årlige store konkurrence, formodentlig den største af sin art i den store verden?

Sædvanligvis var det mange familier med børn, det mødte med grill og meget godt i madkurven, ligesom de kom flere timer før konkurrencens start, da de gør en dagen til en udflugt, ligesom mange kommer langvejs fra. Yderligere er også en del også meget OBS på, at få de pladser de mener, er de bedste i Korsørs havneområde.

Glædeligt er det for Korsør Lystfiskerforening, at rigtig mange deltagere kommer igen år efter år, ligesom de også modtager opfordringen om at tage venner og bekendte med til denne sædvanligvis hyggelige dag i Korsør havn.

Måske på grund af den meget fine vejr var fangsterne ikke pralende, men de 20 præmier til fladfisk blev uddelt til fisk med største på 560 gram.
Få torsk blev også fanget med største på 1.260 gram, – men den store overraskelse var, at der ikke blev fanget én eneste ålekvabbe, så som regler foreskriver overførtes alle disse præmier – 10 stk, til gruppen ”lodtrækning på deltagerbilletterne”.

Andre fiskearter blev alene præmieret for fangst af hornfisk og sjove og mærkværdige hændelser som blev præmieret, var fangst af et – for mange år siden – mistet totalt havfiskesæt med pirkestang og hjul, hvor ophængerne på linen var helt intakte, så gud ved hvilket materiale disse er produceret af ? Ligesom blev fanget en måge og en cykelsaddel.

Ved den afsluttende præmieuddeling og lodtrækning på deltagerbilletterne på Korsørs gamle fæstning, var højt humør og tidsplanen overholdtes til punkt og prikke, samt der var stor tilfredshed med, – da fangsterne var så få, – at dette bevirkede at de oprindelige 42 præmier i lodtrækningen blev til 57 præmier, så rigtig mange kunne gå hjem med en rigtig god præmie, fra alle de gode sponsorer, hvortil KLF er stor tak skyldig.

Korsør Havnemede afholdes igen i 2014, – men dato er endnu ikke helt fastlagt, da man både gætter på godt vejrs perioder samt hvilke andre Vestsjællandske arrangementer, der skal tages i betragtning.

Som koordinator og formand for Korsør Lystfiskerforening skal udtrykkes stor tak til sponsorer og alle de mange glade deltagere, – hvilket gør at vi selvfølgelig fortsætter med dette arrangement.

Flemming Lundberg Petersen

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse