find forsikring
soroe_lystfiskerforening

Juniorfestival i Sorø Søerne

Den 14., 15. og 16. juni 2013 afholder Sorø Lystfiskerforening juniorfestival i Sorø Søerne.

Festivalen foregår som vanligt i Sorø-, Pedersborg- og Tuel Sø.

Prisen er 200,00 kr. pr. junior og 100,00 pr. leder.

Dette dækker; fiskekort, teltplads til medbragte telte. Endvidere sejlads på søerne. Husk at al bespisning sørger gæsteklubberne selv for. Men der kan enten købes mad i byen, og hvis det er et problem, er vi selvfølgelig også behjælpelige med at sørge for noget.

Er du ikke medlem af en klub, og har du ikke en leder at følges med, er det selvfølgelig også tilladt at deltage. Du skal bare have dine forældres tilladelse, og så kan det selvfølgelig være en god idé at følges med en fiskekammerat. 

Fiskeriet på søerne er oftest godt efter de fleste arter. Der fanges mange mindre fisk, en del gedder og sandart på 2 til 3 kilo og fredfiskene tiltrækker mange medefiskere. Der er gode chancer for brasen på 2-3 kilo. Enkelte større gedder på 5-8 kilo landes også jævnligt, mens der som regel er mange aborrer på 250-500 gr.
Især i Pedersborg sø er der chance for store ål.

Også i år bliver der en meget flot præmieliste, som vanligt mange præmier til aborrer, brasen, skaller, gedder, sandart og ål.

Kig lidt på materialet, og meld jer så til, eller ring og få en sludder med Peter eller Johannes, hvis der er spørgsmål. Tilmelding, tlf. og adresse oplysninger, se længere nede.

Dybdekort over Sorøsøerne kan findes i pdf-format på www.dagkort.dk.
Yderligere information om Sorø LF findes på www.s-lf.dk

Bådholdene vil under fiskeriet være overvåget af ledsagerbåde med motor. Bådholdene skal følge ledsagerbådenes anvisninger. I tilfælde af for dårligt vejr kan ledelsen aflyse sejladsen.
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse