find forsikring
sildehaj_bodil_peter_stoerling

Kæmpe sildehaj fanget på M/S Bodil

For godt 15 minutter siden kunne Henrik Hansen via satellittelefon berette om en ny dansk rekord om bord på M/S Bodil. En sildehaj, der på skibets vægt vejer et sted mellem 95 og 102 kg. Den præcise vægt vil blive bestemt, når skibet ligger til kaj på fredag.

Sildehajens banemand var Tom Henriksen fra Hedehusene, der måtte kæmpe i godt en time for at køre hajen træt. En fight, der bl.a. bød på 400 meters udløb! Fiskeriet foregår omkring boreplatformene 100 sømil ude i Nordsøen, hvor sildehajen huggede på en makrel, fisket i 20 meters dybde.

Hajtogtet har udover den nye danmarksrekord også budt på 20 pighajer med de største omkring 7 kg.

Ovenstående billede er IKKE af den nye danmarksrekord, men derimod Peter Størling med den hidtige rekordhaj på 47 kg, der også blev fanget ombord på M/S Bodil. 

Vi bringer billeder af sildehajen i det kommende nummer af Fiske Avisen.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse