jens_lygum_skjern_aa_laks_2011

Laksemeteret: 142 hjemtagne laks fra Skjern Å

Statistik plejer at være ensbetydende med tørt læsestof og for lægmand i mange tilfælde uigennemskuelige talmængder, der underbygger en eller anden fremsat påstand. Den nærmere sammenhæng med den virkelighed, den ofte er taget ud af, kan i mange tilfælde være meget svær at få øje på.


Men sådan behøver det ikke at være hver gang. Fiske Avisen vil gerne bidrage til at gøre statistik til en lidt sjovere oplevelse, og hvad er mere nærliggende end at tage et af tidens mest hotte emner under statistisk bearbejdning og frembringe en statistik, der er en lille smule anderledes, end den plejer at være, men alligevel til at forstå.

De fleste lakseførende åer har igen i år fået tildelt en laksekvote, som igen kan være fordelt ud på en række forskellige interessenter langs vandløbene. Eneste undtagelse er Gudenå, hvor man juridisk set må hjemtage et ubegrænset antal laks. Moralsk set burde man nok lægge bånd på sig selv, når man har fanget det antal, som husstanden kan konsumere. Men ellers gælder reglen om, at man som lystfisker kun må hjemtage 1 laks fra hvert å-system, man fisker i. Det vil sige, at har du først fanget og hjemtaget en laks fra Vorgod Å, der løber til Skjern Å umiddelbart øst for Borris, så kan du ikke også tage en med fra eksempelvis Karstoft Å, der løber til Skjern Å lidt øst for Sdr. Felding. Der er her tale om samme å-system.

Og for at gøre statistikken en lille smule sjovere end ellers, så har vi valgt at vise, hvor mange cm laks, der er hjemtaget fra de 9 officielle lakseførende åer i landet. Undtagelsen er dog Brede Å, idet Brede-aa Lystfiskerforening indtil videre har valgt kun at oplyse, hvor mange laks, der er fanget i Brede Å. Og altså ikke noget om størrelsen på dem.

Tallene herunder er indsamlet tirsdag, den 24. maj om morgenen.
Gudenå (Langå) 2.126 cm (24 stk.)
Gudenå (Bjerringbro) 1.627 cm (19 stk.)
Storå  6.599 cm (71 stk.)
Skjern Å  12.938,5 cm (142 stk.)
Varde Å  3.019 cm (33 stk.)
Sneum Å  1.239 cm (14 stk.)
Kongeå  541 cm (6 stk.)
Ribe Å  972 cm (11 stk.)
Brede Å  (2 stk.)
Vidå  80 cm (1 stk.)

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse