find forsikring
fiskeavisen_01_2011_1

Ny avis på gaden

Fiske avisen i helt nyt lay out
Intet er så godt, at der ikke er plads til forbedringer hen ad vejen. Sådan er det også gået for Fiske Avisen, der fra det første nummer i 2011 har undergået en række opdateringer på både udseende, læsbarhed, papirkvalitet, trykkvalitet og flere andre punkter. Det betyder, at den avis, du sandsynligvis snart sidder med i hånden, er blevet meget mere up to date på en lang række områder. Og forhåbentlig meget mere spændende at læse og nemmere at gå til.

Det Danske laksescenarie 2010
En lang række af vore lokalredaktører har taget pulsen på det danske laksefiskeri i 2010 og gør status over en periode, der har budt på en helt utrolig sæson. Bl.a. blev Varde Å-rekorden slået hele 3 gange i 2010 !!!

Den globale laksescene
Pedro gør status over en række af de lande, vi normalt rejser til, når vi vil på laksefiskeri uden for Danmark. Det britiske laksefiskeri er forrygende efter udfasningen af drivgarnsfiskeriet og et større sats på det rekreative fiskeri.

Besøg hos Sportsfiskerpigerne i Århus
Følg med lokalredaktør Poul Skovbjerg Jeppesen på et spændende og inspirerende besøg hos en flok lystfiskerpiger i centrum af Århus. Læs om deres ture, fluebindingsaftener og meget andet, der er med til at gøre gruppen kendt i både tv og ved en lang række arrangementer rundt om i regionen.

Internationale fluebindere til Aalborg
Internationale kendte fluebindere gæster den stort anlagte OUTDOOR 2011 den 11. – 13. februar, hvor der også er mulighed for at komme tæt på de kendte fluebindere og forsøge at lure dem kunsten af. Der er også mulighed for selv at komme til stikket i en konkurrence, der foregår i 3 discipliner – moderne laksefluer til åen og elven, havørredfluer til åen og havørredfluer til kysten. Læs mere i avisen …

Invitation til DM i fluebinding 2011
For 18. gang inviteres til DM i fluebinding. Arrangementet foregår under FFFD’s Fly Festival i Kolding sidste weekend i marts måned. Se konkurrencekravene og bindeopskrifter i Fiske Avisen.

Dansk laks på 2-hånds fluestang
Få en masse gode råd til, hvordan du kommer i gang med 2-hånds-fluefiskeriet efter danske laks. Aldrig har der været så mange laks i de danske åer og aldrig har det været så nemt at sammensætte grejet til fiskeriet.

I hælene på kystfiskeren
Vi følger i hælene på LEPE, når han en kold vinterdag besøger en af de østligste fiskepladser på Sjælland. Det bliver øst ud af informationer om pladserne, der oser langt væk af stor havørred, og som er blevet meget nemmere at komme frem til end tidligere.

De kommende måneders specimenfiskeri
Jeppe og Lasse Højrup har en lang karriere bag sig inden for specimenfiskeri. Her øser de ud af erfaringerne for fiskeriet i de kommende måneder, der byder på fiskeri efter flere arter, end man umiddelbart skulle tro kunne lade sig gøre.

Guide til isfiskeri på den sikre måde
Lige netop nu er der mulighed for at dyrke en form for fiskeri, der ikke kan lade sig gøre hvert år i Danmark, men som sidste vinter og denne vinter giver lystfiskerne rigtig gode muligheder for at prøve formen af. Læs om regler for færdsel på is, beklædning, grejet til isfiskeri og en masse af det udstyr, som både kan gøre fiskeriet lettere for dig og – måske – i sidste ende være med til at redde dit liv, hvis uheldet skulle være ude.

Tunfeber
Poul Jeppesen fortsætter jagten på tun i de danske farvande. I denne udgave ta’r han os med tilbage til en tid, hvor der virkelig kunne fanges tun i Øresund og enkelte andre steder rundt om Sjælland.

Øresunds-siderne
Nikolaj Ulrik Hansen tager temperaturen på Øresund. Han har været i kontakt med de fleste turbåde og fået friske meldinger, som han viderebringer her.

Dansk Grejsamler Klub …
Danske rekorder 2010 …
Trollingfiskerens nye år …
Karpeferie i Spanien …
B&U-siderne …
Kolindsund-kanalerne …
Fenwick Cup …
World Wide Viva Cup …
Fotokonkurrencen …

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse