find forsikring
tommy_pedersen_oresund_marts2012

Øresund

Skipper Lars Pryds satte straks kursen nordpå, hvor han hurtigt loddede nogle torskebuler og ringede pirkene ned. Det gjorde han flere gange, men i hvert tilfælde uden respons fra torskene på bunden. Det var ret diset, og kystlinien stod meget uskarpt. Det var først, da jeg fik øje på en rød bøje, at stedet kunne stedfæstes til den svenske side af Øresund.

Efter at Lars havde lavet en del "fejlskud" på bulerne, fik han rettet sigtekornet ind, og torskene begyndte at blive gaffet i en lind strøm. Ikke det vilde, men fisk næsten hver gang, han ringede pirkene ned. Og det gjorde han tit. MEGET tit. Et par gange blev fiskeriet helt vildt. "Der står seks meter, kom nu"! Og da de første stænger begyndte at bøje, råbte han videre: "Kom nu! Der skal flere på"! Alt var ragnarok, mens et par lystfiskere, der ikke havde bid, hjalp dem med fisk med at få dem gaffet.

Efterhånden lettede disen, og omridset af kysten ud for "Trapperne" dukkede op. Ligeledes kunne man imod vest se midtfarvandsbøjen "Ajletønden".

Ihærdig skipper
En buletur med Lars Pryds ligner ingen andre fisketure. Skipperen er helt oppe på dupperne fra start til slut. Når pirkene er ringet ned over en bule, og der ikke øjeblikkeligt er torskerusk i stængerne, har han ramt forkert og ringer straks pirkene op igen. Ikke noget med liiiige at vente et par minutter;nej, der er øjeblikkelig konsekvens. Det sammer oplevede jeg et år tidligere, da vi fiskede ved W2, og jeg landede omkring 60 kilo torsk.

Utroligt nok har Lars i det forløbne år sat tempoet op. For at skaffe mest fisketid begynder han at sejle blot få sekunder efter, at pirkene er ringet op – blot for så hurtigt som muligt at nå frem til den næste bule. Imens knoklede vi med at få grejet ombord. Det må siges, at Lars’ fisketeknik virkede. For mit eget vedkommende blev det til 14 torsk op til godt seks kilo. Et par små hanner på 2,5 til 2 kilo var de mindste, mens resten var fine spisefisk.
Faktisk fyldte fiskene så meget, at de sidste ikke kunne være i kurven.
Rundt regnet blev der fanget godt 200 torsk, hvoraf to af dem var målere lige over 10 kilo.

Fortsat torskesæson
Da jeg derhjemme skulle rense de mange kilo torsk, viste det sig, at kun enkelte havde tendens til løberogn. Rognen i resten af hunnerne var fin og beviser, at der stadig er en del tilbage af torskesæsonen. Skipper fortalte i øvrigt, at det er en stor mængde torsk, som i løbet af de seneste måneder har taget ophold rundt omkring i resund – lige fra Ven og nu altså på "Trapperne", hvor de havde stået de seneste tre dage inden min fisketur.

Foto: Min sidekammerat Bjarne Glybeck til højre og undertegnede fangede på samme tid to helt ens torsk på godt seks kilo. Bemærk trængslen i baggrunden!
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse