find forsikring
hessellund

Ørredfiskeruge på Hessellund Sø Camping

Igennem de seneste 15-16 år har Hessellund Sø Camping holdt en Ørred-fisker-uge, hvor campingpladsens gæster er inviteret til at deltage i aktiviteter omkring ørredfiskeri. Arrangementet henvender sig primært til familier, og Steen Vinkel, der står for selve arrangementet, fortæller, at man især gerne vil have børnefamilierne med til arrangementet. Men at alle gæster på pladsen selvfølgelig er velkommen til at deltage.

Steen er selv en meget ivrig lystfisker og har gennem tiderne optrådt – og for den sags skyld stadig optræder – i mange forskellige lystfiskersammenhænge. Derfor har Steen en god portion viden om, hvad der skal til for at fange især begyndere udi lystfiskeri, og ikke bare give dem en oplevelse af, at ”så er de beskæftiget så længe”, men også give dem en god oplevelse af, hvad det vil sige at være lystfisker.

Ørred-fisker-ugen strækker sig fra søndag, den 3. juli til og med fredag, den 8. juli. I den periode vil der hver dag være forskellige indslag, hvor der dels snakkes om fiskeri og kigges på grej og udstyr i campingpladsens tv-stue, hvor der også vil blive kigget nærmere på fluebinding, fremstilling af spinnere, blink og woblere. Og dels vil der være mulighed for praktisk fiskeri ude ved søerne eller ved åen.

Steen oplyser, at der absolut ikke kræves nogen forudgående erfaring med lystfiskeriet – det eneste, han gerne vil fordre, er en interesse i at se, hvad det går ud på. Og så må deltagerne selvfølgelig gerne lære noget i løbet af dagene, men det er helt op til den enkelte.

Programmet for ugen ser således ud:
Dato Tidspunkt Hvad    Hvor
3. juli 10 – 12 Spinnefiskeri. Oplæg, introduktion, grejet og instruktion  Tv-stuen
 19 – 20 Træffetid     De små søer
4. juli 10 – 12  Spinnefiskeri. Guidet tur til åen samt hj. Grej Tv-stuen
 19 – 20  Træffetid     De små søer
5. juli 10 – 12  Fluefiskeri. Oplæg, introduktion, grejet og instruktion Tv-stuen
6. juli 10 – 12  Fluefiskeri. Instruktion og guidet tur. Fluebinding Tv-stuen
 19 – 20  Træffetid    De små søer
7. juli 19 – 20  Træffetid    De små søer
8. juli 10 – 12  Medefiskeri. Oplæg, introduktion, grejet og instruktion Tv-stuen

Indholdet vil blive justeret efter de fremmødtes interesser og ønsker.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse