find forsikring
pighvarfiskeri_version2_0

Pighvar version 2.0

De er der stadig, og de bliver større og større. Sidste år blev der med sikkerhed fanget pighvar langs den jyske kyst over 5 kg! Der gik flere rygter om fisk på 7 og 8 kg, men lad os lige se nogle billeder, inden de er sikre.

For 4 år siden, da jeg startede mit fiskeri på kysten, var de største, vi fangede, op til lige knap 2 kg. Året efter fangede vi dem op til lige under 3 kg, forrige år fangede Erik en lige over 4 kg, og sidste år landede vi dem op til 4,75 kg.

I år vil der helt sikkert blive fanget nogle ordentlige plader, og hvem ved, om få år bliver der måske fanget en 10+ pighvar fra kysten!

Stederne er stadig de samme. Som jeg plejer at fortælle folk, som spørger, så sker det syd for Hvide Sande og helt ned til grænsen. Det er klart, at det er de steder, som er nemmest at komme til, at fiskepresset er størst, men gider man bevæge sig lidt væk fra bilen, er der masser af ”jomfrueligt” fiskevand.

Tidspunktet for fangst af pighvar er varierende. De kommer ind til land om foråret for at gyde, og her spiller varmen ind. Får vi en lun april, så kommer de ind til land. Er april kold, er det nok bedst at vente til midt i maj. Efter gydning spredes fiskene, dog er det over hele sommeren muligt at finde en fisk eller to.

Læs hele artiklen i Fiske Avisens april-udgave og få flere tips til fiskeriet efter pighvar. Køb den hos din grejhandler, bladkiosk eller som i abonnemetn her på siden.

 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse