find forsikring
baekorred_5_4_kg_anders_noerskov

Pladsskifte gav 5,4 kilos bækørred

Anders Nørskov var i starten af april en tur i Simons Put and Take og turen blev belønnet med en smuk bækørred på 5,4 kg. Læs Anders egen beretning:

Dagen starter kl. 09:00. Efter ca. en times tid fiskeri vælger jeg at skifte plads, lidt længere nede, hvor jeg har set nogle andre fange lidt. Der virker ikke til at være meget liv i overfladen, og med det kolde vand prøver jeg at fiske dybt.

Jeg fanger først en mindre ørred, helt nede ved bunden på gennemløber. Den bed på, efter jeg kun har halet få meter ind, og vælger naturligvis at fiske videre i dybden.

En halv times tid efter jeg fangede den første mindre ørred, får jeg hug igen, og ligesom med den første fisk, er det helt nede ved bunden. Jeg kan mærke den fighter anderledes, den rykker fra side til side med langsomme, men tunge ryk. Efter lidt tid er fisken træt og jeg håndlander den flotte fisk, som viser sig at være en bækørred som vejer 5,4 kg.

 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse