faskiner_randers_havn

Randers Havn søger juletræer til faskiner

Når den sidste salme er sunget og den sidste pakke åbnet, melder problemet sig med bortskaffelse af årets juletræ. For nok hedder det sig, at julen varer lige til påske – men inde i stuen falmer glansen af træet i takt med, at pynt og nåle rasler af. Men på Randers Havn kommer træerne atter til ære og nytte som faskiner langs Randers Fjord.

Faskiner
Faskiner er sammenbundtede grantræer, som er med til at holde brinkerne på plads og mindske vandets tilbageslag hele vejen ud gennem Randers Fjord. Og det er her, de brugte juletræer kan komme til sin ret, og med et forbrug af cirka 4000 faskiner til at dække fjordstrækningen på 27 km er der stort behov for træer. – Vi regner med, at der går 4 træer på en ”juletræsfaskin”, så vi har ingen begrænsninger på hvor mange træer vi kan modtage.

Flotte præmier
Hvis træet afleveres på Randers Havns afleveringsplads i Toldbodgade vil det igen i år blive belønnet med en lodseddel, og blandt alle lodsedler vil der blive trukket lod om:

1. En picnictur på fjorden for 8-10 personer med Veteranskibet ”Lillebjørn”
2. Spisning i Restaurant Pakhuset for 4 personer
3. Købmandskurv med diverse varer.

Vinderne af præmierne offentliggøres på www.randershavn.dk fredag den 14. februar 2014.

Du er velkommen til at komme med flere juletræer, da 1 juletræ udløser 1 lodseddel, 2 juletræer udløser 2 lodsedler og så fremdeles

Miljøet – den store vinder
Normalt bliver træerne hentet i nedlagte plantager, men med hjælp fra lokalbefolkningen er det ikke kun havnen, der får gavn af juletræs-genbruget. – Den store vinder bliver miljøet – vi sparer mange timers drift af store skovmaskiner og lastbiler, og derudover er det et fantastisk ”materiale” som tilflugtssteder for fjordens fiskeyngel.

Afleveringsplads
Det vil være muligt at aflevere dit brugte juletræ fra den 27. december 2013 til den 31. januar 2014.

Randers Havns afleveringsplads findes på hjørnet af Toldbodgade og Fjordgade. Pladsen er åben alle ugens dage.
 
Genbrugsstationerne i Randers, Langå, Øster Tørslev og Asferg holder åben mandag til torsdag kl. 10.00-18.00, og lørdag fra kl. 10.00-16.00.

For yderligere oplysninger kontakt vores tovholder for afleveringen af juletræerne; Anders Christensen på mobil 2979 8771.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Nyheder




Tips & Guides
Lystfisker artikler til dig
setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul

havørred limfjorden
Diverse

Ministeropfordring: Tag ud og fisk

lystfiskeri-groenland
Diverse

Fisketur på Grønland i -25 grader




Måske du har lyst til at læse