roland_team_esbjerg_dm_stoerfiskeri

Roland/Team Esbjerg løb med DM-titlen i størfiskeri

Team Fiskeparadiset startede ballet med en lille russisk stør på 3,30 kg og der skulle gå hele to timer inden Team Predator Sports Fishing 1, svarede igen med en beluga på 5,60 kg.

Denne fisk blev igen slået af Team the Great Fish, som landede en russer på 5,76 kg. Fangsterne var få og spredte og ca. kl. 6, inden nogen havde fået øjne, landede Team Esbjerg en russer på 8,06 kg. En velkendt chipmærket fisk, ved navn ”Maleren”. Der blev ikke landet stør der var større end denne inden den indlagte pause i fiskeriet.

Efter pausen var alle teams mætte efter fælles grill-middag, hvor der var blevet udvekslet erfaringer og tips. Team Esbjerg havde fortalt Team Skør med Stør, hvad de havde taget ”Maleren” på. Og det skulle vise sig at virke for ”Maleren” blev fanget af Team Skør med Stør, som næste indvejede fisk. ”Maleren” havde svømmet omkring 400 m inden den blev fanget igen, men i regelsættet for konkurrencen var det beskrevet, at hvis en fisk blev fanget af flere teams, så det den første fangst som tæller  – og sådan blev det.

Stort Tillykke til Roland fra Team Esbjerg, som nu kan bære titlen af uofficiel DK-mester i størfiskeri og modtager 1. præmien på valgfrit grej for 10.000kr fra bait N’ Gear

Den samlede fangst blev på 7 russiske stør (største på 8,06kg) og 3 belugaer (største på 7,95kg). Vi takker alle deltager for den gode stemning, som igen i år gjorde konkurrencen så hyggelig. Ligeledes en stor tak til sponsorer: Bait N’ Gear og Fiske Avisen.

Team Blue Rock

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse