find forsikring
maaler_lange_thyfiskerjuli2013

Småbådsfiskeri: Målerlanger og torskeorgie

Team Thyfisker.dk har været på havet igen. Det blev ikke til nogen spækhuggere denne gang, men tilgengæld masser af fisk.


Casper Mølgaard beretter på Thyfiskers blog:

Endelig lykkedes det at komme på havet igen!

Gennem de sidste par måneder har vejrforhold og diverse andre gøremål, desværre sat en stopper vores fiskeri på havet.

Men omsider kom vi af sted, godt nok skulle undertegnet liiiige af sted på jobbet som DJ aftenen/natten før – men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det var på et nyt diskotek i Hanstholm, så jeg tog da bare lige fra DJ pulten og om bord på 580’eren . Nichlas og Emil holdt ved slæbestedet kl. 05.15 og vi var hermed klar til Nordsøen!

Dagen tegnede godt, og på havnen var der da også meget livlig aktivitet samt en lang række tomme bådtrailere…

Vi satte kursen til en position ca. 20 mil til havs, efter en lille times tid dukkede der et skarpt billede frem på skærmen af Gamin instrumentet, Ekkoloddet stod klokkeklart og vraget nærmest lyste af fisk!

Fra første pirketag var der fisk at føle! Mange fisk…. Vi fiskede på dette vrag i ca. 1 time! Hvilket resulterede i ca. 200kg.torsk!

Herefter sætte vi kursen noget længere ud, desværre ganske uden held. En enkelt mindre torsk var der hjemme på det vrag, vi forsøgte os med.

Således af sted videre mod det næste, der i sandhed skulle vise sig besøget værd! Der var rigtig pænt med torsk på dette vrag, men endnu mere spændene var at der var Langer, og de var store!

Det lykkedes at lande et par af de større på hhv. 11,5 og 10,3 kg.

Læs mere om turen på Thyfisker.dk.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse