find forsikring
kristian_stam_133kg__127cm_low_res

Storgedder op til 127 cm

Kinetic melder om store geddefangster på deres Westin Platypus woblere.

Erik ”Pikewallis” Walmann  er  blandt de mest kendte geddefiskere i Norge.  Sammen med en håndfuld venner driver han en af Skandinaviens mest populære predatorblogs http://pikewallis.blogspot.no. Erik skriver bl.a. at han på det seneste, er blevet rigtig gode venner med sin Platypus wobler. På den har han bl.a. fået en gedde på 10,2 kg, 112 cm, fanget på toppen af et plateau på 2-3 meter i Mjøsa

Svenske Kristian ”Stampe” Stam er kendt for sine fantastiske håndskårne og håndmalede woblere – www.stampelures.se. Han er samtidig en dygtig geddefisker, der ikke er bange for at eksperimentere med andre agn end sine egne. Først på sommeren købte han en 19 cm Platypus i farven ”Concealed Fish”, som han har brugt en del i sit spindefiskeri. Det har givet en masse gedder, med to stk. over 10 kg. Den første af disse blev fanget for et par uger siden og målte 113 cm, 11,3 kg. Den blev fanget mens de fiskede i åbent vand over et område med en dybe på 12 meter, og gedden angreb straks, da wobleren ramte vandet. Udsætningen af fisken kan ses på følgende klip på YouTube: http://youtu.be/UJ3nl6Ourp0.

Stampes seneste fangst på sin Platypus er endnu mere imponerende. Denne gang fiskede han over et område på 5-6 meter, da en gedde tog wobleren tæt ved båden. Fighten er blandt de vildeste som Stampe nogensinde har haft med en gedde. Heldigvis vandt han kampen og kunne løfte en gedde på 13,3 kg, 127 cm ind i båden. Denne fisk kan også ses på YouTube: http://youtu.be/QFNJyZ9OXJg.

Kristian ”Stampe” Stam fanger også masser af store gedder på sine egne håndlavede woblere. De kan bl.a. ses i aktion i forårs- og sommer månederne på dette klip: http://youtu.be/YX6dA-HaASs
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse