find forsikring
vision_vario_verse_fluehjul

Test – Vision HDC Varioverse fluehjul # 7-9

Et fluehjul? Det er da bare der, hvor man opbevarer linen! Ja, sådan lød det også, da jeg begyndte at fiske med flue for mange år siden. Det passer givetvis også, hvis den fisk, man fanger, er en lille bækørred eller måske endda en mindre ørred på kysten. MEN, når det er laksen i elven, eller store havørreder i åen, er bremsen og hjulets pålidelighed altafgørende. Der findes rigtig mange gode hjul på markedet i dag, og et af de firmaer, der efterhånden har været på banen længe, er Vision. Sidste år kunne jeg diverse steder på Internettet læse, at Vision havde en helt ny og revolutionerende hjultype på vej. Et hjul, hvor en kombination af fordelene ved direct-drive, anti-reverse og dual-mode tilsammen resulterer i et innovativt hightech designet fluehjul.



Første gang, jeg fik hjulet i hånden, måtte jeg lige vende og dreje det et par gange. Modellen var Vision Varioverse HDC # 7/9. Foruden denne model fås hjulet også i en # 9/11 og i en # 11/13. Hjulene rummer henholdsvis 150 m 30-backing + WF8, 200 m 0,30 backing + WF11 og 280 m 30-backing + WF12. Umiddelbart er der tale om et højspolehjul med et meget moderne look. Da hjulet er væsentligt anderledes end de øvrige hjul, jeg har fisket med, begyndte jeg med at skille det ad. Her var der nyttig hjælp at hente på www.varioverse.com, hvor diverse tekniske detaljer i forbindelse med indstillinger, samling, vedligehold osv. gennemgås i såvel tekst som på video.
Det skinner tydeligt igennem, at der er kræset omkring detaljer og materialer. Her er tale om et hjul proppet med tekniske detaljer, uden at det går ud over vægten. Hjulet vejer ikke mere end f.eks. et Danielsson LW6nine, 190 gram. Selve hjulet er lavet af et massivt stykke aluminium i god kvalitet. Ligeledes er hjulets store skivebremse lavet af solidt kulfiber og rustfrit stål, og alle lejer og fjedre er fra enten Japan eller Europa. Så selv om hjulet er innovativt og alligevel let, virker det umiddelbart solidt og bestemt interessant som lakse/havørredhjul.

Jeg indstillede min maksimale bremseeffekt, hvilket er ekstra vigtigt på dette hjul. Bremsen indstilles på en skala fra 1 til 12, og da hjulet er testet til at have en maksimal bremseeffekt på omkring 6 kilo, er justering nødvendig.  Dette gentog jeg et par gange, og herefter sad teknikken der. Undervejs i testen prøvede jeg i øvrigt bremsen af i såvel tør som våd tilstand og fandt den 100 % tilfredsstillende. Hjulet er som sagt et kombinationshjul, og i kraft af dette vil man aldrig slå sine fingre, når fisken pludselig tager et hidsigt udløb. Samtidig har hjulet nærmest en bremsekobling. Hermed skal forstås, at håndsvinget styrer bremsen fra maksimal bremse til minimal bremse. Således kan man under fighten hele tiden hurtigt skifte fra let bremseeffekt til den individuelt indstillede maksimale bremseeffekt, blot ved at bevæge håndsvinget frem eller tilbage.

Læs hele Jan Snejbjergs test i seneste nummer af Fiske Avisen, som kan købes hos din grejhandler, bladkiosk eller her på siden.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse