En Fin Havørred

Jeg har netop fanget min første havørred, og sikke en fisk! Jeg var taget med til en fiskeplads på Amager, og det tog ikke mig lang tid før en stor fisk inhalerede min hvide Hansen Fight 18gr blink. Far blev anråbt, og han ilede til for at hjælpe med fighten. Ingen af os havde husket at få et fangsnet med, og det skulle gå hen og blive et stort problem. Det var ikke muligt at kane fisken ind, så min far måtte prøve at få fat i fisken med de bare næver, og det var lige ved at gå galt. I første forsøg slap fisken fra ham, og den røg tilbage i vandet med et stort plask. Heldigvis lykkedes det ikke fisken at smide krogen, og i andet landingsforsøg forløb tingene bedre. Min far kunne håndlande fisken, og jeg kunne nu i sikkerhed beundre min første havørred nogensinde. Sikke en bedrift, og sikke en havørredebut.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse