En hurtig indskydelse

Nogle gange skal man reagere på en hurtigt indskydelse. En weekend hvor sønnen skulle til børnefødselsdag betød at jeg fik foræret 3 timers fisketid.
Jeg havde vurderet hvor turen skulle gå hen og et par tip pegede mig i samme retning. Kort efter stod jeg ved søen og jeg kunne straks se karper cruise rundt.
De første par forsøg gik ikke så godt men kort efter kom to fisk glidende langsomt over mod mig.
Jeg kastede min 3 gr controller ud med et stort stykke toastbrød klemt om 4´er krogen ud foran de to karper. Den ene reagerede med det samme, sugede brødet ind og vendte stille omkring. Jeg satte krogen og gjorde mig klar til en sej kamp. Der var nemlig ikke meget plads at fighte fisken på.
Den strittede da lidt imod men kom forbavsende hurtigt mod nettet. Værsgo, 20 minutters fiskeri og så ligger der en spejler på 6,9 kg i nettet.
Sådan noget fiskeri fås bare ikke bedre og er lysår bedre end en nat under en fugtig parasol 🙂

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse