Kystguide – Det sydlige Sverige

sydsverige

For nye læsere og andet godtfolk genopfrisker vi lige nogle af de pladser, man kan nå på en éndagstur, hvis man bor i København eller et eller andet sted på Sjælland. Fynboer og jyder samt falstringer og lolliker skal nok regne med en tur, der strækker sig over to, tre eller flere dage. Men så får de også én på opleveren.
Hvert år i vintermånederne januar, februar, marts og april samt indimellem også en del af maj har vi her i KYSTFISKEREN “bombarderet” den sydlige del af Sverige med besøg. Det har vi gjort i snart 23 år, og det er blevet til en hel del fisk i form af havørreder op til 7,5 kg, få regnbueørreder samt få laks (i mindre størrelser).
Svenskerne er jo privilegerede, hvad åer angår. Der går stort set ørreder op i hvert eneste vandløb langs den sydsvenske kyst, selv om svenskerne kan være lige så store miljøsvin, som os herhjemme, men der er kun få af åerne, som er forurenede. Da der er så mange åer, er det vel soleklart, at der også må være mange havørreder i havet, hvis de da ikke ligefrem er på gydning oppe i åerne.
I Sverige har det, så vidt jeg ved, aldrig været nødvendigt at udsætte havørreder direkte på kysten, som vi har været nødt til at gøre herhjemme, hvilket vi desværre holdt op med for nogle år siden. Derovre sætter man fisk ud højere oppe i åsystemet, så højt oppe, at fiskene når at blive præget på åen, inden de går ud i havet, og spørgsmålet er, om svenskerne overhovedet ender til mundingsudsætninger (fra 500 til 1.000 meter oppe i åen?), som vi praktiserer det herhjemme. Vore fisk når næppe at blive præget i samme grad som fiskene i de svenske åer!

Nødvendige landkort
For at kunne finde frem til de enkelte fiskepladser kræves det, at man har et ordentligt detaljeret kort, og et par af disse kort, som jeg varmt kan anbefale, er: “Blå kartan 31 Malmö i skala 1:100.000” – Dette kort dækker fra og med Landskrona på Øresunds-kysten til og med Åhus, en strækning på i alt ca. 115 km. Vil man have et mere detaljeret kort, skal man købe “Gröna kartan Tomelilla 2D SO i skala 1:50.000” – Dette kort dækker fra og med Ystad på sydkysten til og med Kivik på østkysten. Kortet her er så detaljeret, at blot ved studiet af det hjemmefra ruller fantasien derudad.
Kortene skal behandles forsigtigt, for det er ikke verdens bedste papir til landkort, de er trykt på, så de går meget hurtigt i stykker i falsningerne. – De kan købes hos “Nordisk Korthandel, Scanmaps” i Studiestræde 26-30 i København, tlf. 33 38 26 38 eller på adressenwww.scanmaps.dk og koster 120,- kr. for “Gröna kartan” og 130,- kr. for “Blå kartan”.

Fiskepladserne
Her i KYSTFISKEREN har vi ikke prøvet mere end et par pladser på Øresunds-siden, og det har udelukkende været området omkring atomkraftværket Barsebäck samt Lernacken (der hvor Øresundsbron i dag ligger).Om Barsebäck skal blot siges, at når vinteren var ekstrem hård, og alle andre pladser var lukket af grødis eller fast is, så var der altid åbent omkring bugten over mod Barsebäck grundet den varme spildevandsudledning.
Vi har så galt kunne måle 1 grad i vandet lige nord for selve Barsebäck by, men ikke mindre end 11 grader i selve “udledningsbugten”. Det er i dag en saga blot, idet atomkraftværket er lukket ned. Nu foretager vi et gevaldigt spring mod øst og havner på den første af “vore” fiskepladser (nemlig HÖRTE UDDE (1), som ligger ni km vest for Ystad. Her parkeres der på en rasteplads, hvorfra der er en fin udsigt ud over Hörte-revet. Vær her opmærksom på, at Dybäcksån har sit udløb henne til højre midt i den lille Hörte Fiskerihavn, og fredningsgrænsen strækker sig 500 meter på hver side af åens udløb. Se efter de berømte “flagstænger”, der står på selve fredningsgrænsen. Henne mellem træerne til venstre for rastepladsen står de “flagstænger”, der er aktuelle, når man holder på rastepladsen, hvilket bevirker, at en stor del af revet er indenfor fredningsgrænsen. Kun den del af revet, der ligger hen mod selve Hörte Udde, er fiskebart.
Der står som regel to “flagstænger” på hver fredningsgrænse, og de står sådan, at ethvert barn kan se ideen med disse afmærkninger (undtagen de “børn”, der er ansvarlige for ditto i Danmark). Udformningen af fredningsgrænserne her i den sydlige del af Sverige er “logik for perlehøns”, i hvert fald for os besøgende lystfiskere, og når jeg skal sige det, burde de danske fredningsgrænser være udformet ligesådan og så selvfølgelig være afmærket på måske samme måde!
Fredningsgrænsen går altid, med mindre andet er nævnt på skilt el. lign., udefter og danner en trekant langt ude i vandet. Står du i vandet på selve grænsen og kan se den bageste “flagstang” til venstre for den forreste, står du på forbudt område. Kan du derimod se den bageste på højre side af den forreste, har du endnu ikke overskredet fredningsgrænsen. Du kan enten kravle ned på stranden eller med forsigtighed gå i vejkanten (bilerne kører tæt på, og kommer farende med høj hastighed), indtil du kommer hen til den store brede udde (som odde hedder på svensk). Her er der masser af muligheder.
Det vil tage det meste af dagen, hvis man skal fiske denne odde godt og grundigt af. Her ligger et væld af store sten, hvoraf mange af dem er spejlglatte. Vadestok er absolut nødvendig!

Abbekås
Vi kører videre mod øst og stopper op ved ABBEKÅS (2), hvor der kan fiskes på begge sider af byen. Igen store, glatte sten. Vadestok! Vær opmærksom på fredningsgrænsen for Skivarpsån nordøst for byen!

Charlottenlund/Svarte
…er de næste fiskepladser, (3). Her skal man ligeledes være opmærksom på fredningsgrænserne ved henholdsvis Charlottenlundsån og Svarteån. Store sten og vadestok! Vær opmærksom på, at åerne ligger så tæt, at der ikke er megen fiskeplads imellem dem.

Fabrikken ved Ruutsbo
Vi er nu nået til FABRIKKEN VED RUUTSBO (4), som ligger oppe til venstre ad sidevejen. Set fra vejen ser der ret bart og uinteressant ud, men lad jer ikke snyde; her ligger et pragtfuldt stræk, som kaster fisk af sig fra tid til anden. Vi danskere studser til at begynde med over de mange gamle kanonstillinger af beton, kaldet forter, der ligger strøet gavmildt op og ned langs kysterne. Det er et levn fra 2. verdenskrig, hvor svenskerne med “vold og magt” ville forsvare deres neutralitet mod alle former for fjender.

Lilleskog
Vi kører videre mod Ystad og drejer til højre ad den gamle strandvej, der hvor vejen vi kører på pludselig drejer væk fra kysten. Vi kører ganske få meter og svinger ind på rastepladsen. Pladsen her er LILLESKOG (5), og det kan man selv forvisse sig om ved at betragte den lille klynge  karakteristiske fyrretræer. Lige før den gamle strandvej ligger ligeledes en parkeringsplads, så man kan selv vælge, hvor man vil holde.
Her er der fiskemuligheder på et par lange stræk – både til højre og til venstre samt lige ud for klinten med fyrretræerne. Her ligger der et stykke ude et spændende tværgående stenrev. Du bestemmer selv hvor langt, du gider gå.

Hammars Backar
Vi tager nu ud på en længere køretur, indtil vi 10 km øst for Ystad kommer til den lille samling huse kaldet Hammar. Her køres ind mellem husene ad den lille “skrå” sidevej lige bag den gamle benzintank.
Der parkeres på P-pladsen lige op til det militære område. Skydes der på terrænet, må du køre til selve KÅSEBERGA HAVN (7) og parkere der.
Pladsen kalder vi HAMMARS BACKAR (6), og du må selv finde op over bakkerne. Der er flere nedgange, nogle stejlere end andre. Man bliver helt overvældet, når man står øverst oppe på bakkerne og ser ud over dels havet og dels det svenske lavland bag disse bakker. Det er afgjort et smukt syn.
På dette lange fiskestræk vil det nok være på sin plads at advare imod for megen vadning. Bliv så vidt muligt inde på det tørre, idet fiskene somme tider går så tæt på land, at det er lige før, man kan fange dem i ketcheren alene. Spørg bare tre jyske gutter fra Brønderslev, som vi mødte sidste forår.
De havde først (formentlig) jaget en masse fisk væk, fordi de kom vadende et stykke ude. Så fik de en meget pæn “skideballe”, og siden blev de på det tørre og fangede fisk, så hatten passede. Et slående eksempel på, at det ikke er helt ved siden af, når man deler “skideballer” ud. Strækket her er utrolig langt og strækker sig hen forbi MARGRETEVALL (8) Ales Stenar, Nordens største skibssætning øverst på bakkerne. Vi runder hjørnet ved KÅSEHUVUD(9) og kommer så til selve Kåseberga Havn. Vi fortsætter hen på den anden side havnen forbi KÅSEBERGAÅSEN (10) og helt ud til LÖDDERUP STRANDBAD (11). En strækning på ni km, så her får den flittige kystfisker kam til sit hår. På hele dette stræk kan der fanges fisk på over en meter.
Vi sætter nu kursen op ad østkysten og når frem til ÖRNAHUSEN (12) og NÖRREKÅS (13) – et par flade stræk, som også kan tåle et besøg. Gode parkeringsforhold.

Skillinge
Lidt længere nordpå ligger SKILLINGE (14), hvor der køres ned gennem havnen og ud i den nordligste del til et ensomt beliggende hus. Der er sauna og hyggestue for omegnens vinterbadere.
Her kan der fiskes lige ud for havneområdet, eller der kan fiskes langt hen til venstre forbi MORFARSHAMN(15), en lille, men dyb bugt, hvor der er prima fiskeri på begge sider af bugten.

Gislövshammar
Vi fisker videre op imod GISLÖVSHAMMAR (16), som er et temmelig voldsomt fremspring, der består af to enkeltstående fiskepladser, nemlig selve hammaren, som består af flade klipper, slebet til af fortidens ismasser, og med store dybder på nordøstsiden af fremspringet, samt endnu et fremspring fremspring syd for omtalte, som består af en blanding af store sten og flade klipper a’la dem på Hammaren. Et rigtigt spændende sted, som også kan byde på vadefiskeri mellem de to fremspring. Der parkeres på P-p ladsen lige inden husene, eller nede mellem husene på P-pladsen her.
Vi forsætter mod BRANTEVIK (17), som er et klippefyldt område, men inden da fortjener BJÖRNEBODA NABBEN (18) lige at få lidt omtale.
Det er et dejlig bredt fremspring, som er svært at få øje på, når man står ude på Gislövshammar, men man kan på kort tid vandre derhen fra Hammaren, og det er en ganske dejlig fiskeplads, som jeg selv har givet navn. Står ikke direkte på kortet! Vadestok nødvendig!
Fisker man videre fra nabben, kommer vi til KNUTSVIK (19), som består af en blanding af sten og flade klipper. Pladsen ligger syd for Brantevik.

Vårhallarna
Vi kører nu fire km mod nord op forbi Simrishamn og kommer til VÅRHALLARNA (20), der består af en samling klipper henne til højre ude på spidsen omgivet på begge sider af sandstrand, såkaldt “puddersukkersand”. Efter stranden og den flotte bugt ligger et langt stræk, som består af en skønsom blanding af klipper og stenbund.
Stykket strækker sig helt op til den lille by BASKEMÖLLA (21). Dette stykke kyst kalder jeg for “snublekysten”, da det er et stykke, hvor man skal se sig godt for, inden man sætter fødderne. Snubler du her, slår du dig ret hårdt!
Der køres ned gennem Baskemölla by. Ved havnen drejes til højre, og der fortsættes ud til rensningsanlægget, hvor der parkeres hensigtsmæssigt.
Der bliver taget mange flotte havørreder på strækket. Nord for Baskemölla kan det ikke betale sig at fiske, da det er et fredningsområde for Oderbäcken.
Her er det ikke “flagstænger”, der markerer grænsen, men pæle, der minder om gammeldags lygtepæle med trekanter på toppen, så vær lige opmærksom på det!

Tjörnedala-bukten
Fra Baskemölla fortsætter vi et par kilometer nordpå til VIK (22). Her køres ned gennem de smalle gader i byen. Følg skiltene mod “Prästens Badkar”. Her parkeres der også ved et rensningsanlæg, hvorefter man går ned til venstre for dette og kommer ud på nogle flade klipper, som strækker sig hen langs kysten til både højre og venstre.
Har man ikke lyst til at fiske fra klipper, er det nok nemmest at gå gennem bommen ind til naturområdet, som jeg kalder TJÖRNEDALA-BUKTEN (23). Når du har gået nogle hundrede meter, skrår du ned over området og kommer til en sandstrand, igen med "puddersukkersand”. Lidt henne ligger et lille fremspring med store sten, og alt efter vandstand er der store chancer for fisk, som blot går få meter ude. Der skal dog helst være bevægelse i vandet i form af store eller små bølger, som gør, at havørrederne ikke er så sky. I så fald går fiskene blot lige ude på den anden side brændingen.
Ved vadefiskeri, bliv da inde mellem de store sten! Resten af Tjörnedala bukten er meget sandet med nogle mørke områder et stykke ude, og her skal der ikke vades overhovedet. Du vil selv opdage hvorfor, hvis du prøver.
For enden af bugten stopper det sandede område og bliver stenet og meget glat at gå på. Dette stræk kan vi godt kalde for BASKEMÖLLA/NORD (24). Her kan man vade ret langt ud – med forsigtighed på grund af de glatte sten og masser af tang – efter at have affisket det kystnære vand.
Et stykke henne ad det stenfyldte stræk støder vi så på den nordlige fredningsgrænse til føromtalte Oderbäcken, der, som allerede omtalt, har fredningspæle a’la lygtepæle med trekanter på toppen. De står et stykke oppe på land, og man skal se godt efter for at få øje på dem.

Stenshuvud

Vi smutter seks-syv km nordpå til STENSHUVUD (25), som er en 97 m høj “knude”, der indgår i en spændende og smuk nationalpark med sjældne kæmpetræer og et landskab, som afgjort gør det værd at besøge området. Et stort stykke af strækket består af bastante klipper, som på begge sider går over i et fladere stenet strandområde med mulighed for en gang vadefiskeri. Der bliver hvert år taget flotte havørreder på strækket.
For at komme ud til Stenshuvud drejes til højre i Kivik, hvorefter der køres helt ud, hvor kørevejen ender ved en stor P- plads. Herfra går det via “apostlenes heste” ud gennem det spændende område, og hvis man vil helt om på den anden side af klippeområdet, går man ad en sti, der stort set slår alle eventyr om troldeskove. Stien, der gås på, er et kapitel for sig selv. Det kan ikke fortælles, men skal opleves af én selv, så vil man forstå.

Karakås
På vejen ud til Stenshuvud kommer man forbi KARAKÅS (26), og for ikke at komme i karambolage med grundejerne, anbefales det at parkere helt ude og så gå herfra ned gennem frugtplantagen i udkanten af denne. Området heroppe er jo Sveriges æblemostområde, så der er masser af æbleplantager.
Fiskestrækket hernede består af voldsomt store sten, og det er svært at vade, så det anbefales kraftigt at medbringe vadestok. Hvis der er godt gang i vandmasserne, kan det godt gå hen og give problemer, så bliv derfor inde mellem de store sten, og lad være med at være dumdristig.

Kivik
Som rosinen i pølseenden beskæftiger vi os så med KIVIK (27). Der drejes også her til højre i Kivik by, men i stedet for at følge vejen mod Karakås drejes skarpt til venstre, hvor vejen danner et omvendt y, derefter køres over åen, hvor der drejes til højre ned mod sportspladsen. Her parkeres der.
Henne for den fjerneste ende af sportspladsen løber åen, og der må ikke fiskes førend 300 meter efter dennes udløb. Det svarer sådan omtrent til, at man først starter sit fiskeri på den anden side af den lille indskæring og naturhavn et stykke nede ad kysten. Hele området er smækfyldt med store sten, og det er svært at vade. Inde i baglandet ligger en stor hvid bygning, engang et hønseri.

Farvede fisk

I Sverige er det på denne tid af året meget almindeligt, at en stor del af de landede havørreder er farvede, og modsat herhjemme er der ikke forbud mod at tage dem med hjem. Dog vil jeg kraftigt anbefale at genudsætte disse fisk, og det er der flere fornuftige grunde til: Først og fremmest egner disse farvede fisk sig ikke til menneskeføde. De bliver utroligt vandede i kødet og mister helt smagen, i forhold til en lynende blank fisk med løse skæl, som smager aldeles pragtfuldt.
Nu er der, ligesom hos os mennesker, forskel på havørreder. Der findes tidlige opgængere, opgængere, som går op i åen til “normal” tid, og der findes sene opgængere. Derfor er der på denne årstid to slags farvede havørreder. Den første er de ørreder, der er på vej op i åen for at gyde. De har, for nogles vedkommende, ikke rigtig antaget gydedragten endnu, men er måske så småt begyndt at blive lidt matte i skællene, som er meget faste og svære at pille af.
Nogle af dem har antaget farve allerede ude i havet, og fælles for disse fisk er, at de er bollefede af rogn og derfor også skal have lov at blive genudsat meget forsigtigt, så de ikke taber formeget af deres rogn.
Lad endelig være med at hænge dem på vægten, så vil de tabe en stor portion æg. Hold dem forsigtigt i vandret stilling. Sæt et mærke på stangen, som angiver mindstemålet (Sverige: Havørred 50 cm. Laks 60 cm.) og gæt derefter hvor lang, fisken er, hvis man absolut vil have længden. Disse opgængere går vel nok under betegnelsen “sene opgængere”.
Den anden slags farvede ørreder er dem, som har været oppe at gyde. De er til gengæld meget slanke, og nogle er endda radmagre, såkaldte “kakkelovnsrør”, og det er lige før, mange af dem også har samme farve som kakkelovnsrør, altså sorte. Disse eksemplarer af arten er bestemt ikke værd at sætte tænderne i, og jeg synes, det er en ynk at se, når en lystfisker kommer gående med en sort, radmager fisk i hånden, og stolt viser den frem. Nu ved jeg udmærket, at det er noget, man skal lære, og det gør man også med tiden, Samtidig ved jeg også godt, at hvor der handles, der spildes.
I princippet er alle havørreder med faste skæl farvede fisk, og er du usikker på, om den fisk, du lige har landet, er farvet, så spørg hvis der ellers er andre til stede i nærheden. Det kunne jo være, at han/hun vidste det, og det er bestemt ikke nogen skam at spørge.

Opstøds-reminder
Det var så en ordentlig svada om et pragtfuldt fiskeområde i Sydsverige, sagt på en anden måde – 27 fiskepladser, som man kan gå i gang med, og hvis man vil gabe over dem alle, så kommer man sandelig på overarbejde. Og så skal det lige med, at inde imellem de nævnte pladser findes der endnu flere, så det er bare om at gå på opdagelse. Det er kræs for enhver entusiastisk kystfisker, og så synes jeg også lige, at det skal med, at pladserne fra Kivik og til Stenshuvud og Vik vel nok er dem, der bliver besøgt af flest svenskere (og danskere!)
Til slut en lille opstøds-reminder: Husk, at vi er besøgende, og alt, hvad der hedder affald i form af madpapir, tomme øl-/sodavandsdåser samt ditto flasker m.m.m. havde vi med, da vi kom, og så kan vi også have det med, når vi går! Det ville være lidt af en triumf at kunne omgås svenskerne med et endnu bedre eksempel, ikke?

Overnatningsmuligheder

For de kystfiskere, som kommer langvejs fra, og for dem, som ønsker en flerdagestur, kan man herunder se hvilke overnatningsmuligheder, der findes i form af vandrerhjem:
Vandrarhemmet Stationen, Järnvägsstationen 271 39 Ystad, tlf. 0046 708-57 79 95, www.turistlogi.se
Kantarellen, Fritidsvägen, 271 60 Ystad, tlf. 0046 411-665 66, kantarellen@turistlogi.se
Österlens Gästhärbärge, Trumlevägen 7, 270 21Glemmingebro, tlf 0046 411-52 28 80, www.ostgast.com
Borrby Vandrarhem, Järnvägsgatan 10, 276 30 Borrby, tlf. 0046 411-52 13 12, borrby.vandrarhem@telia.com
Valnöt & Kaprifol, Skolgatan 20, 276 50 Hammenhög, tlf. 0046 414-44 09 50 www.valnotkaprifol.com
Vandrarhem Brantevik, Råkulle Gård, Råkullavägen, 273 38 Brantevik, tlf. 0046 414-220 20
Vandrarhem Baskemölla, Tjörnedalavägen, 272 94 Simrishamn, tlf. 0046 414-261 73, baskevhem@swipnet.se
Vandrarhem Backåkra, Östra Kustvägen 1231, 276 45 Löderup, tlf. 0046 411-52 60 80, backåkra.vandrarhem@swipnet.se
Vandrarhem Hammenhög, Mariedals Gård, 276 55 Hammenhög, tlf. 0046 414-44 00 74
Vandrarhem Kivik, Tittutvägen, 277 30 Kivik, tlf. 0046 414-711 95, info@kiviksvandrarhem.se
Vandrarhem Kivik/Hanöbris, Eliselundsvägen 6, 277 30 Kivik, tlf. 0046 414-700 50
Vandrarhem Simrishamn, Christian Barnekowsgatan 10 C, 272 32 Simrishamn, tlf. 0046 414-105 40, simrishamnsvandrarhem@osterlen.tv
Vandrarhemmet Violen, Järnvägsgatan 17, 276 40 Löderup, tlf. 0046 411-524 780, www.violen.se
Vandrarhem Skåne Tranås, Helgonavägen 7, 273 92 Tomelilla, tlf. 0046 417-203 30, vandrarhem@skanetranas.com
Som det kan ses, vrimler det med vandrerhjem i den del af Skåne (Österlen), så det er bare at gå i gang, og mon ikke man kan få en seng til en rimelig pris? F.eks. ligger priserne for et dobbeltværelse fra 300 til 380 sv. kr. pr. overnatning, og på nogle af vandrerhjemmene kan man få morgenmad, frokost og aftensmad, mod ekstra betaling.
God tur, såfremt du vover dig ud på de vilde vover!

Del:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyheder




Tips & Guides
Lystfisker artikler til dig
setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul

lystfiskeri-groenland
Diverse

Fisketur på Grønland i -25 grader

google-earth-fiske-guide

Google Earth Fiskeri




Fiske Klubben

Modtag produktnyheder, artikler, tilbud og rabatter direkte i indbakken.

Måske du har lyst til at læse

havørred limfjorden
Diverse

Ministeropfordring: Tag ud og fisk

Fjordfiskeri

Spaniens Sortstribede Monstre

setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul