gustav_nilsson_gedde_11_54kg

11+ gedde til 10-årig

Svenske Gustav Nilsson er blot 10 år gammel, men han har allerede fanget en gedde, som de fleste kun opnår at drømme om!

Gustav var i slutningen af november ude at dørge efter gedder med sin onkel Mattias Jönsson og Ola Nilsson.

Taktikken til at lokke gedderne til hugget i det kolde vand, var de store 23 cms versioner af Westin Jätte-woblere, sideplannere til at sprede benene og så ellers en meget rolig hastighed på 1 knob.

Dagens første store fisk blev fanget af Ola, der kunne lande en smuk 10,1 kilos gedde. 30 minutter senere var der hug på Gustavs hjemmemalede Jätte og en hård fight kunne tage sin start.

Gustav formåede dog at fighte fisken ind til båden og kunne snart efter posere med den flotte gedde, der synes gigantisk i forhold til Gustav. Den vejede 11,54 kg og målte 117 cm.

Gedden blev genudsat efter en hurtig fotosession.
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse