drommefiskeri

Drømmefiskeri med Johnny Jensen

Den danske fotograf Johnny Jensen regnes som en af verdens førende sportsfiskefotografer, og han har i de seneste 25 år rejst verden tynd med sit kamera under armen. Her han har foreviget fantastiske fangster, lystfiskere og ikke mindst de stemninger, der er en stor del af en god fisketur.


Det er der nu blevet en flot bog ud af med titlen Drømmefiskeri. Den titel er ganske rammende, for bogens indhold består netop af det stof, som mange lystfiskeres drømme er gjort af. Vi kommer med hele verden rundt, fra de skandinaviske lande og Grønland i nord til Amazonfloden, Florida Keys og junglen i Sydindien. Billedesiden fylder naturlig nok hovedparten af bogen med billeder af store fangster, spændende fights og hårdtkæmpende fangere. Alt er dog krydret med små fine historier og anekdoter om stederne, arterne og dem, der fisker. 

Drømmefiskeri bliver uden tvivl et uundværligt opslagsværk for alle de danske lystfiskere, der enten dyrker eller planlægger fiskeri i udlandet. For alle andre, der blot holder af fiskeri i almindelig, vil bogen helt sikkert også kunne give masser af gode timer i de kommende vintermåneder og  inspiration til drømmene, og de koster som sagt ikke noget. Så mon ikke bogen finder vej ind under mange danske juletræer til den kommende jul, den er i hvertfald en oplagt gaveidé til lystfiskeren.

Bogen består af 448 sider i storformat og kan bestilles direkte fra hjemmesiden www.drømmefiskeri.nu, hvor man også kan få et par smugkig i bogen. Prisen er 379,-.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse