find forsikring
hornfiskefestival

Kan du fange Samsøs længste horn?

I den kommende weekend er der Hornfiskefestival på Samsø og ingen festival uden en god fiskekonkurrence.

 
I fiskekonkurrencen konkurreres der i tre kategorier: En voksen samt en juniorkategori (under 18) og en børnekategori. Der må fiskes fra lørdag kl. 9:00 frem til indvejning kl. 11:30 om søndagen.

Det gælder om at fange den længste hornfisk, og der kåres/premieres en vinder samt anden og tredjeplads inden for voksen-, junior- og børnekategorierne.

Prisen for deltagelse i konkurrencen er 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn.

Samsø Sportsfiskerforening vil have en bod på festivalpladsen på Langøre Havn, hvor du kan tilmelde dig konkurrencen samt registrere dine fisk. Denne bod er åben 8:00 – 18:00 om lørdagen og 8:00-11:30 om søndagen.

Du kan også vælge at tilmelde dig og betale elektronisk på forhånd: Gå ind på www.hornfiskefestival.nemtilmeld.dk

Konkurrencen starter kl. 9:15 lørdag, og fisk skal være afleveret til opmåling eller uploadet på hornfiskefestivalens Facebook-side senest søndag kl. 11:30.

Pure Fishing donerer fiskekasketter til de første 50 børn, der melder sig som deltagere, og de første hundrede, der melder sig som deltagere, får et Toby blink, som også sponsoreres af Pure Fishing.

For dem der gerne vil undgå at slæbe hornfisk med på havnen til opmåling, kan man i denne konkurrence indgive et foto af fisken som dokumentation. Det kræver dog, at hornfisken ligger på en plan overflade som et fladt bræt eller lignende og er fotograferet sammen med et målebånd. Billeder uploades på festivalens facebook-side. Er billedet ikke af tilstrækkelig kvalitet til at fiskens længde kan bedømmes præcist, vil det blive afvist. På denne måde kan I selv vælge, om I vil genudsætte jeres fisk eller rense dem på stedet og lægge dem på køl hjemme i sommerhuset frem for at bære rundt på dem i sommervarmen i urenset tilstand. Respekt for råvaren, kalder vi det.

Du kan se den komplette præmieliste her.

Regler:
Fiskene skal være fanget på fiskestang, og fangeren skal selvfølgelig selv have fanget fisken. Det er dog ok med en anelse assistance til mindre børn.
Du skal være tilmeldt konkurrencen, inden fisken er fanget.
Fisken skal være fanget på Samsø mellem kl. 9:15 lørdag d. 10 maj og kl. 11:00 lørdag d. 11. maj.
Der må fiskes både  med agn, flue og spinnegrej.
Der må på INGEN MÅDE rykfiskes.
Der må gerne fiskes fra båd, flydering, pontonbåd osv.
Fisken skal være kroget foran gællerne.

Læs mere på www.hornfiskefestival.dk.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse