karupaa_flyvetur

Karup Ås lodsejerforening var ikke imod guidning

Schneider Philipsen, formand for Lodsejer- og fiskeriforeningen for Skive-Karup Å, tydeliggør nu Lodsejerforenings holdning til guider ved Karup Å. 

– Der er forskellige versioner på de elektroniske medier af Lodsejerforeningens holdning til guider ved Karup Å. Jeg føler derfor, at der er et behov for tydliggørelse af Lodsejerforeningens holdning til guider ved Karup Å.
Herning kommunes turisme- og egnsudviklingsprojekt indeholder blandt andet at der skal tilbydes turister en professionel guide service, hvor brugeren (turisten/lystfiskeren) selv betaler guiden for den ydelse som aftales mellem turisten og guiden. 
Lodsejerforeningens bestyrelse har ingen indvendinger mod en sådan guide ordning og støtter Herning kommunes projekt som et godt tiltag for udvikling af vores område. 
Hvis der er enkelte lodsejere der ikke ønsker guider på deres jord, ser vi ikke dette som et problem da det selvfølgelig er et valg som den enkelte lodsejer kan tage. 
Det er med største tristhed at vi nu ser KÅS`s koordineringsgruppe til Herning projektet er opløst.
Vi håber at den ny Haderup- Fårbæk gruppen kan medvirke til en genopretning af turisme projektet til gavn for egnen og fiskeriforeningerne, hvor der ved flere af disse foreninger mangler medlemmer, skriver Schneider Philipsen i sin tydeliggørelse. 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse