find forsikring
laeserrejse_bornholm

Læserrejse til havørredøen Bornholm

Her på Fiske Avisen holder vi meget af fiskeriet på klippeøen, så vi hopper også meget gerne med på vognen og kan tilbyde vores læsere at deltage på turen til samme gode pris, som Jan & Bo tilbyder deres kunder.

Bo Vogelius fra Jan & Bo er med som vært, og Fiske Avisens Christian Stougaard Olsen er med som skribent og fotograf. Christian har aldrig fisket på Bornholm, så det er vist på tide. Han glæder sig til at deltage og vil skrive en artikel til majnummeret af Fiske Avisen om sin første fiskeoplevelse på øen. Der vil også blive opdateret løbende på www.fiskeavisen.dk og Fiske Avisens, Færgens og Jan & Bo’s Facebook-sider. Husk at ”synes godt om” disse sider allerede nu, så du kan følge med.

Turen fra København til Rønne tager faktisk ikke mere end to en halv time, inklusiv transport med hurtigfærgen, så der er ingen problemer i at tage en forlænget weekend til Bornholm.

Der er afgang torsdag den 11. april tidligt om morgenen, så vi kan fiske hele dagen. Vi skal bo på Pension Verona, (www.verona.dk), hvor den hyggelige vært og lystfisker, Per Sjøstrøm, tager sig godt af os og serverer et af sine store, lækre måltider hver aften kl. 20.00, så man har god tid til at fiske dagen lang.

Vi har også hyret en fiskeguide til at tage sig godt af gruppen. Guiden vil starte med at give en gennemgang af fiskeriet på øen og vil også være til rådighed hele fredagen for at sikre en god start, og at alle får mest muligt ud af deres ophold på øen. Hele vejen rundt byder kysten på den ene fantastiske plads efter den anden, og baseret på vejrforhold og seneste meldinger rykker vi ud på de bedste pladser. Søndag den 14. april går turen hjemover.

Prisen for denne tur er på kun 1.995,- og inkluderer:

– Ophold tre nætter på Pension Verona i dobbeltværelse. (Tillæg for enkeltværelse kr. 150,- per nat.)
– Fuld forplejning på Pension Verona (frokost torsdag undtaget).
– Lokal fiskeguide tilknyttet gruppen hele fredagen.
– Færgebilletten er gratis og sponseret af Færgen!

Tilmelding foregår til Bo Vogelius på info@janogbo.dk eller på 46 36 36 77. Der er max. plads til 10 deltagere, og det er efter først til mølle princippet. Giv gerne besked om du har mulighed for at være chauffør/tage bil med, og efterfølgende fordeler vi folk, så der er tre i hver bil. Bilerne afregner brændstofudgifter internt. Vi tager færgen torsdag morgen kl. 8.30 fra Ystad, så vi kan fiske hele torsdagen også. Hjemrejsen er søndag med afgang 18.30 fra Rønne.

Mandag den 4. marts kl. 18.00 er der et lille uformelt informationsmøde i Jan & Bo’s Lystfiskershop i Roskilde, hvor der også er mulighed for at handle grej til turen. Vi har bedt Gordon P. Henriksen fra www.megalops.dk om at deltage i dette møde. Gordon holder utroligt meget af fiskeriet på Bornholm og har rejst dertil for at fiske hvert år de sidste mange år, og han vil dele lidt ud af sine erfaringer fra øen denne aften.
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse