gopro_hero2

Lav dine egne fiskefilm: GoPro

Chest mount harness, helmet mount, head mount, batteri back pack, led back pack, tripod mount osv. Alt sammen begreber, der for mig var ganske ubekendte, indtil jeg trådte ind i GoPro-universet.

Vejen ind var overvejelserne om at finde det action-kamera, der kunne fungere bedst som ”lystfiskerkamera”, og efter at have researchet på nettet faldt valget på GoPro HD Hero 2. Seneste skud på stammen fra det amerikanske firma, for hvem det dedikerede mål er at indfri vores drøm om at forevige højdepunkterne af vores liv. Som de selv siger: ”Tænk det, se det og gør det!”

Lidt om kameraet
Funktionsmulighederne er nærmest ubegrænsede. Således kan kameraet med diverse monteringsmuligheder (mounts) placeres og anvendes næsten overalt. Jeg har filmet under vand, i fart, stående, gående og naturligvis under fluefiskeri i Karup Å og Skjern Å. Kameraet har kun to knapper, hvilket i starten gør det vanskeligt at betjene. Især hvis man f.eks. er i felten. Jeg prøvede eksempelvis i de første dage at få kameraet sat på still-billeder, og da jeg så skulle se filmen, var der i stedet et billede. Belært af erfaring satte jeg mig derfor ind i selve betjeningen af kameraet hjemme i stuen. Der blev filmet, leget med opløsning og lys og med batteritid og hukommelseskort-størrelser, indtil jeg følte mig rustet til at gi’ den gas ved åen.

Hero 2 ved Karup Å
De første optagelser blev foretaget i højt solskin, og der blev trykket på start og stop. Der blev filmet med montering på hovedet og på brystet samt med kameraet stående på trefod. Jeg håbede naturligvis på, at en fisk ville gøre det, som fisk skal gøre, nemlig tage fluen, mens kameraet snurrede. Men sådan gik det ikke.

Undervejs i denne proces viste det sig nødvendigt med et 32 GB hukommelseskort samt en batteri back pack (ekstra batteri, der monteres bagpå kameraet, så der opnås dobbelt optagetid i godt 5 timer) af den simple grund, at jeg så blot lader kameraet køre, fra jeg starter, til jeg slutter min fisketur. På denne måde fås en lang film, hvilket så medfører, at redigering bliver nødvendig. Mere om dette senere.

Selv om jeg ikke fik en fisk i ”kassen”, fandt jeg dog hurtigt ud af, at brystmonteringen er den rigtige i forhold til fluefiskeri. Også i forhold til hovedmonteringen. Dels vender brystet naturligt i samme retning som stangen, hvorimod hovedet har det med at bevæge sig i forskellige retninger. Det gør mit i hvert tilfælde. Så efter de første prøveture blev udstyret trimmet til vandtæt beskyttelseshus, brystmontering, ekstra batteri og stort hukommelseskort. Tilbage var der blot et problem.

Læs hele artiklen i Fiske Avisens august-udgave, der kan købes hos din grejhandler, bladkiosk eller her på siden.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse