zpey_fluestang_hm_sw1

Nye Zpeystænger udviklet specielt til kystfiskeri

Zpey lancerer to nye serier af saltvandsstænger med ekstrem respons og matchende lineserier til skandinaviske og tropiske kyster.

Nu kan fluefiskere glæde sig ekstra meget til at fiske ved kysterne i såvel Skandinavien som ved rejser til varmere og tropiske farvande. Den nye fiskeglæde leveres af Zpey i form af to nye serier af saltvandsstænger udviklet specielt til kystfiskeri.

Nyhederne har premiere hos landets Zpey-forhandlere lørdag den 6. oktober. Her vil stængerne kunne ses og tages i hænderne, og hos flere forhandlere bliver der afholdt en kastedemonstration ved nogle af Zpeys dygtige og erfarne ambassadører.

Klar til skandinavisk og tropisk fiskeri
Stængerne i de to serier er designet i den højeste karbon kvalitet, der er tilgængelig på verdensmarkedet. Det betyder, at de er ekstremt lette med en ekstrem respons. Begge serier omfatter flere varianter i forskellige længder, klasser og kastevægt, så der kan vælges efter ønsker og behov.

Det er Zpeys erfarne og anerkendte chefdesigner og udvikler, Henrik Mortensen, der står bag de nye kyst saltvandsstænger. Udviklingen er foregået over de seneste tre  år, og resultatet er banebrydende og perfekte saltvandsstænger designet til fluefiskeri under henholdsvis skandinaviske og tropiske forhold.

”Zpey HM Scandic SW” dækker alle tænkelige forhold og fiskearter, man møder under fluefiskeri i saltvand overalt i Skandinavien – og ”Zpey Tropic SW” er udviklet specielt til fangst af tropiske fisk som f.eks. bonefish, permit, tarpon og snook, kort sagt alt hvad man kan møde, når man dyrker fluefiskeri under varmere himmelstrøg.
 
Liner i nytænkt emballage
Sammen med de nye saltvandsstænger har Zpey og Henrik Mortensen udviklet to nye serier af liner med forbedret performance, der matcher de nye stangserier.

Den ene serie består af skandinaviske saltvands-skydehoveder designet til kystens mange udfordringer. Linerne fås både i flydende og "hover" Intermidiate i 14-16-18 og 20 gram. Den anden er en tropisk WF line serie, der er optimeret til fiskeri under varmere himmelstrøg og fås i flydende fra klasse 7-12.

Begge lineserier er pakket i Zpeys nytænkte emballage, hvor linen er rullet op på en praktisk spole. Linen ses tydeligt gennem emballagen, og alle oplysninger fremgår tydeligt. Også på selve spolen.

Samtidig gør et nyt og forbedret kodesystem det nemmere at finde frem til den Zpey-line, der matcher den enkelte person og passer til hans grej og fiskeri.

Den nye emballage, der fremover vil blive benyttet til alle Zpey-liner, er nem at have i tasken og giver bedre styr på linen – lige til den skal bruges. Det er slut med løse liner i fisketasken, og slut med overflødig emballage.

 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse