Opsummering på tunfeberen

I morgen er den sidste lovlige dag at fiske efter blåfinnede tun i det østatlanstiske bassin, som vi er en del af. Derfor kan i, i denne nyhed læse lederen, fra Oktober udgaven af Fiske Avisen.
Her kan i blive lidt klogere på hele misæren. Jeg vil dog stadigt opfordrer til at købe Oktober udgaven af Fiske Avisen, som indeholder mange spændende artikler samt en hel del tun-relevant information.


Hele september måned har stået i tunens tegn. Først blev vi ’angrebet’ af horder af rygstribede pelamider, som blev fanget i hobetal ud for Bua i Sydsverige. Midt i september bragte Fiske Avisen nyheden om observationer af utallige store blåfinnede tun (BT) i Skagerrak 28 sømil ud for Hirtshals. Siden denne nyhed, har fiskeverdenen haft kraftig tunfeber, og drømmene om et tuneldorado i danske farvande har fået særdeles meget luft under vingerne.

Observationerne
BT observationen, gjort at Thomas Kolmorgen, Flemming Koch og Frank Christensen, står ikke alene og er senere blevet flankeret at en håndfuld erhversfiskere, som har set lignende scenarier udspille sig i det selv samme område. 

Tun i indre danske farvande
Det stopper dog imidlertid ikke her, for observationer af BT, eller kraftige indicier på BT, er også gjort mange andre steder i de indre danske farvande.Flere fritidsfiskere har, uafhængigt af hinanden, oplevet lignende scenarier. 
Fritidsfiskerne kan berette om springende BT og ’makrelkog’ i overfladen, hvor hundredvis af makreller springer for livet. 

Klik på nedenstående billede og gense filmen.

Overfladevirvler fra de store tun. 

I Kattegat, ud for Roskilde Fjord, er der ligeledes observeret tydelige tegn på BT i form af store områder med ’makrelkog’ og tydelige tegn på, at store fisk jager. En lystbådssejler har angiveligt set store BT springe fri af vandet ud for Gilleleje i Nordsjælland i noget nær samme stil, som det var tilfældet i Skagerrak.

Tun i Øresund
Tidligere på sensommeren så endnu en lystbådssejler ud for Hornbæk jagende BT i ’makrelkog’ med synlige tegn på BT i form af deres tvegede lange og spidse rygfinner. Så sent som i onsdags (23-09-15) observerede Thomas Lüchow selv samme fænomen som sin navnebror, også i Skagerrak ca. 30 sømil fra land. 

Derudover går der relativt troværdige rygter om en småbådsfisker, som under fiskeri efter sild i det sydlige Øresund fik kontakt til noget stort, tungt og hurtigt. Før han fik set sig om, var hans hjul tømt for line, og stangen var totalt ødelagt. Fiske Avisen arbejder dog stadig på verificering af denne historie. 

Norske tunfisk
Det er dog ikke kun i danske farvande, at man er blevet opmærksomme på BTs tilstedeværelse. Langs Norges vestkyst har flere erhvervsfiskere været i nærkontakt med de store BT. Læs mere om dette i Havfiskeren i oktober-udgaven af Fiske Avisen. 

Billede af landet tun-bifangst ombord på M/S Hovden Viking. Billede venligst udlånt af Fiskeribladet Fiskeren (Norge).

Konkrete beviser
Det tætteste, vi indtil videre er kommet på de fantastiske væsener i dansk farvand, er dog stadigt Thomas og Co’s videooptagelse. Der hersker dog ingen tvivl hos mig. De BT er her, og jeg er sikker på, at der er mange flere, end man umiddelbart først ville antage.

Hvorfor er der BT her?
Den BT er en sjov størrelse og er nok det tætteste, en fisk kommer på at være varmblodet, idet den kan udnytte den varme, der genereres under muskelarbejde, til at varme blodet få grader op. Dette gør det muligt for den BT at vandre mod koldere himmelstrøg, hvor fødemængden typisk er markant større. 

Vækst
En BT af østatlantisk/middelhavsafstamning (den stamme, som vi med stor sandsynlighed får besøg af på vore breddegrader) når i løbet af det første år en størrelse på 40 cm og et kilo. Efter bare fire år er fisken kønsmoden og vejer her ca. 25 kilo. Efter ca. ni år er tunens egenvægt på imponerende 140-150 kilo.

Blåfinnede tun (BT) har en eksplosiv vækstrate, og når ret hurtigt denne størrelse. Billede venligst udlånt af René letvad.

Strejfere – spill over effekt
Der findes to udprægede yngleområder for BT – Den Mexicanske Golf (vestatlantiske stamme) og Middelhavet (østatlantiske stamme). Da den BT svømmer hele tiden og er esktremt migratorisk, vil de to substammmer bidrage med nyt genetisk materiale til hinanden vha. af strejfende individer eller grupper. BT strejfer store dele af året rundt og følger typisk byttefiskene. 

Tidligere tiders tuneventyrer
Tilbage i 30’erne og 40’erne havde vi et sublimt fiskeri efter BT – specielt i Øresund, men også på den jyske vestkyst. Dette fiskeri døde dog langsomt ud i 50’erne og var stort set slut i midten af 1960’erne. Deres forsvinden fra dansk marint territorium stemmer ganske godt overens med tidspunktet for intensiveringen af det kommercielle fiskeri efter BT i Middelhavsområdet. 

Dengang, i 1950’erne, var den ynglende biomasse (antal af voksne BT) i Middelhavet vurderet til ca. 300.000 tons, og det var det, vi nød godt af under vore nordlige himmelstrøg. Grupper af strejfere, som fulgte de enorme stimer byttefisk, besøgte vores farvande. I takt med den øgede kommercielle fangst i årene efter 1950’erne faldt den ynglende bestand markant og derfor også antallet af besøgende BT i dansk farvand. 

Forarmet bestand af BT
I midten af 2000-årtiet var bestanden af voksne BT i Middelhavet nede på 150.000 tons pga. overfiskning og fiskeri i fiskenes yngleområder. Fra 2007 blev det kommercielle fiskeri i Middelhavet markant indskrænket, og kvoterne blev gjort betydeligt mindre. I 2010 ramte man den laveste kvoteværdi nogensinde på ca. 13.000 tons. 

Den østatlantiske stamme er i fremgang
Siden de første betydelige initiativer blev taget i 2007, er den samlede yngledygtige bestand af BT i Middelhavet eksploderet til i 2013 at bestå af 585.000 tons. Denne forøgelse svarer til en firedobling af den yngledygtige bestand af BT på bare et årti. Samtidig er mængden af unge individer (2,5 år) markant stigende, og det samme gør sig gældende for den yngledygtige bestand (+4 år). Dette viser med al tydelighed, at bestanden af den østatlantiske stamme er i klar bedring. Jo større bestanden er, des større er mængden af strejfere også, og det er dem, flere har set i de danske farvande i år. 

 Måske den nærmeste fremtid vil byde på sådanne billeder fra dansk farvand? Billede venligst udlånt af René Letvad.

ICCAT
Tendenserne, der er beskrevet her, stammer fra ICCAT (International Commission for Conservation of Atlantic Tunas), og de viser, at vi de næste mange år nok godt kan forvente en årlig forøgelse af mængden af BT som sommergæster. 

Må man fiske efter dem?
Den europæiske organisation har udfærdiget specifik lovgivning om fiskeri efter blåfinnede tun. Denne lovgivning har været genstand for en masse diskussion. Må man som dansk sportsfisker fiske efter de store imponerende fisk? 

Kryptisk lovgivning
Problematikken ligger i, at lovgivningen er todelt. Visse paragraffer er fra EU’s side meget stringente, medens lovgivningen og regelsættet i visse, for os sportsfiskere, afgørende paragraffer overlades til det enkelte medlemsland. Kernepunkterne i lovgivningen indikerer, at sportsfiskeri efter blåfinnede tun er tilladt, MEN lovgivningen kræver, at det enkelte medlemsland tildeler specialkvoter til både sportsfiskere og fritidsfiskere (med fritidsfiskere menes ikke, som det ellers oftest forstås, kommercielt fiskeri som bierhverv, men i stedet lystfiskere, der ikke er organiseret i et forbund).
Derudover kræves det, at der af det enkelte medlemsland opstilles præmisser for fiskeriet, som tjener tunfiskene bedst muligt, og der er fra EU’s side ikke opstillet mindstemål. Det er, som jeg tolker lovgivningen, op til det enkelte land, så længe tunfiskene overordnet set får de bedst mulige præmisser. Derudover skal det enkelte medlemsland indberette årlige fangstresultater, opgjort af sports- og fritidsfiskere med et års tilbagevirkende kraft. De enkelte lande skal ligeledes udpege landings- og omladningshavne, som må modtage fangne tunfisk.

At slå koldt vand i blodet
Alt i alt er der meget, der peger i retning af, at fiskeriet efter BT ikke umiddelbart ser lovligt ud, hvis man har til hensigt at slå fisken ihjel og bringe den med i havn. Fisker man udelukkende efter catch and release principper og kan garantere (hvem kan nogensinde det?), at ingen fisk potentielt dør efter fangsten, så virker det muligt at fiske efter tunene.Jeg vil dog på mine egne og Fiske Avisens vegne fraråde lystfiskere at fiske efter dem her i 2015. Sports- og fritidsfiskeri efter blåfinnede tun er forbudt i det østlige Atlanterhav i perioden 15. oktober til 15. juni, og det er derfor om få uger ikke længere på nogen måde lovligt at fiske målrettet efter BT.