– Ud med et all-round-blink i form af et Hansen Fight i tobis-kulør, og kort efter var der kort kontakt – og igen – og igen…
De ganske svage tilbud kunne fint mærkes via den uelastiske 0,11′er Nanofil-line og mit lille 5,6 fod lange “siv”. Pludseligt var der fast fisk, og et fuldstændigt uregerligt fightmønster med masser af ultrakorte udløb, blev afløst af en slap line 🙁
– Dermed kunne jeg udelukke hornfisken, som fighter meget mere “udad”-agtigt, og havørreden som har mere tyngde under fighten.
Heldigvis gik der ikke længe inden jeg fik chancen igen, og denne gang fik jeg fisken helt ind til den høje havnekaj, hvor jeg var nødt til at hånd-hejse den op i linen, da mit net slet ikke kunne ned (og man skulle jo nødigt overbelaste sin elskede stang med en “kraning”…).
Hovsa – en skøn stavsild på 33 centimeter gav forklaringen på fight-mønsteret. Flot fisk sådan en maxi-sild. Med et lille smil ved tanken om endnu en ny art til listen, blev den returneret til sit salte hjem.
