find forsikring
find forsikring
palland_havorred_8_5kg_bombayfly

Tre 5+ fedtfinner til bombaydrengene på godt en uge

Gutterne i den noget farverige fluefiskeklub Bombay Fly snakker ikke bare meget om fiskeri, nogen gange gør de faktisk også noget ved det. Senest er det blevet til 3 x 5+ fedtfinner til de glade bombaydrenge.


Den 29. juni var Stefan Christensen en tur ved Lilleåen og kunne med en havørred på 6,15 kg, 77 cm glæde sig over en ny PR på fluen.

Den 6. juli var Mik Prinz et smut ved Storåen for at teste formen inden Steelhead turen i starten af August og det resulterede i en dejlig havørred på 75 cm og 5,3 kg.

Senest mand på tavlen er Søren Nielsen, aka "Palland", som prøvede lykken i Skjern Å – i rapporten lyder det bl.a.:

– Efter endnu 2 hånefulde nulboner lovede DMI 20 mm regn og lavere temperatur over Sønder Felding – midt under VM finalen. Og da FIFA alligevel ikke havde givet DK wildcards, skulle der satanemer fiskes! Armeret med friskbundne fluer str. XXXS (#8 enkeltkrog) i brun/orange nuancer – helt sikkert en variant af én eller anden flue, gik turen mod åen på ny.

Palland startede lidt opstrøms "hotterspottet". Her så han straks fisk, der vanen tro ikke ville en ski´. Men det ville Palland. Han gik derfor ned til strækket, hvor der tidligere var blevet rejst fisk. Og haaaaaps, så var der snaps. Max flex på klingen mens 5eight CLW’eren vred sig i smerte, og baglinen sagde farveller.

Efter et par vilde udløb gik gassen af ballonen. Bamsen skulle nu kanes indover lidt grøde – bare lige 5 cm til, så var den i sikkerhed. Men skrald, og så blev et stk. 4 delt fluepind nu til 5. Feeeeedt fedt fedt fedt.

Hvor stor fisken var og flere andre farverige rapporter kan du læse på Bombayfly.dk – det er ikke for børn..!

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse