westinplatypus

Westin Monsterflies og Westin Platypus

Fiske Avisens redaktører på specimensiderne, Jeppe og Lasse Højrup, har i november-udgaven af Fiske Avisen en række gode bud på vinterforberedelserne til specimenfiskeriet. Det gælder både beklædning og grej.

Westin Platypus har indtil videre været på markedet i et meget begrænset omfang i 160 mm-udgaven, og fra midt januar vil den også være ude i både 160 mm (57 g) synkende og 190 mm (94 g) synkende. Selv ved meget langsom indspinning har den en helt fantastisk rullende gang – lige det, der skal til, når kulden for alvor betyder morgener eller ligefrem hele dage med is i løberingene.

En anden agn, der virkelig kan være en joker i de kolde måneder, er Westin Monsterfly. Den tunge spinflue vejer ca. 45 g i våd tilstand og er lavet med kvalitets kaninskind. Ud over at pulsere levende ved selv den mindste bevægelse er kaninskindet super til at holde på eksempelvis duftstoffer. Jo koldere, det er, desto vigtigere bliver det med f.eks. duft og langsom indspinning.

Westin Platypus kan købes fra 119 kr., og Westin Monsterfly koster 139 kr. Husk, at hvis du får en fisk på listerne i Westin Predator Cup, belønnes du med en agn fra Westin!

Læs mere i november-udgaven af Fiske Avisen, der kan købes hos din grejhandler, bladkiosk eller her på siden.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse