find forsikring
littlescud_done_small

Little Scud

En af de mest universielle fluer, der findes, er en tangloppeimitation. Den kan bruges ufattelig mange steder, og meget ofte er den en af de mest giftige fluer både på kysten, i åen og i p&t søen. Især i den kolde tid kan de små fluer gøre udslaget, så derfor har jeg altid tangloppefluer med i mine æsker.
Der findes mange fine mønstre, og dette er et af dem. Denne flue udmærker sig ved at være let at binde, og man kan hurtigt lave en serie i forskellige farver og størrelser.

Little scud
Krog:   Scud hook str. 8-16
Bindetråd:  Farve, der matcher kroppen
Belastning:  Blyfri wire
Krop:   Mini marabou i ønsket farve
Rygskjold:  Scud back i clear eller en farve, der matcher ryggen
Rib:   0,15-0,18 mm monofil line
Hoved:   Tungstenshoved i ønsket    farve. Dette hoved benytter jeg kun på de tungeste modeller.

BINDESTIL:
Trin 1. Start med at trække tungstenshovedet på krogen, hvis man ønsker det. Derefter tørnes belastningen.
Trin 2. Start tråden og indbind ribben samt ryg- skjoldsmaterialet.
Trin 3.Indbind en mini maraboufjer i spidsen.
Trin 4. Sno maraboufjeren, og tørn den som en krop. Fastgør den ved hovedet med bindetråden.
Trin 5. Træk rygskjoldet hen over fluen og fastgør med bindetråden.
Trin 6. Følg efter med ribben i tætte tørn.
Trin 7. Klip det overskydende bort og afslut fluen.
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse