Tanev ude med snøren

peter_tanev_tv2_regnbue

Der er dømt fiskefeber, når vejrværten Peter Tanev fra tirsdag 27. august kl. 21.15 kaster sig ud i en række spændende fiskeeventyr på TV 2 Fri. Medbringende sin fiskestang og gamle taske med blink, kroge og andet fiskegrej tager Peter på fisketur i hele landet sammen med nogle af Danmarks mest erfarne lystfiskere. Det bliver en begivenhedsrig rejse rundt til nogle af Danmarks bedste og smukkeste fiskepladser, og der er både masser af tips, ideer og inspiration at hente i den helt nye programserie "Tanev ude med snøren".


En drengedrøm går i opfyldelse
Peter Tanev har været bidt af en gal fisk, siden han som dreng voksede op på Laksevej i Allerød. Utallige gange har han stået ved søbredden eller ved molen i en af havnene på Øresundskysten og drømt om at komme ud og fiske med "de dygtige drenge". Det får han chancen for nu:

– Det er en drengedrøm, der går i opfyldelse. Det at møde nogen og fiske sammen med dem, der er så dygtige og går lige så meget om i fiskeri, som jeg gør – eller endnu mere – det er jo fantastisk. Jeg har lært utroligt meget af det, og jeg håber, at alt det fantastiske ved at fiske kommer til at skinne igennem i programmerne, siger Peter Tanev og fortsætter:

– Det bliver både hyggeligt og seværdigt. Der behøver ikke være kendte med eller nogen, der bliver stemt hjem. Vi skal formidle alt det fantastiske ved at være på fisketur, og så skal vi først og fremmest fange fisk!

Noget for enhver smag
I hvert program tager Peter Tanev og eksperterne til nye steder rundt i Danmark. De er til laksefiskeri i Østersøen og i Danmarks største Put & Take-park, hvor de forsøger at fange den største stør af dem alle. De turer op og ned i Roskilde Fjord – en af en af landets smukkeste – i jagten på hornfisk og fisker sommertorsk på Øresund. De skal fange fladfisk i Storebælt og Gedder med en af verdens bedste lystfiskere i Esrum Sø, og så skal de jagte makreller ved Hven. Sidst, men ikke mindst skal Peter også til den 170 kilometer lange Gudenå sammen med Danmarks absolut bedste fluefiskere. Peter, der er uddannet naturgeograf, har en kolossal viden om danske naturfænomener, dyrenes adfærd og kulturhistorien i forskellige egne af landet, og derfor kommer programmerne også til at handle om andet end fisk.

– Når jeg tager nogen med på fisketur, så er det altid mit mål at give dem den bedste tur nogensinde, og derfor er det vigtigt for mig at kunne fortælle historier både om fisk og fiskeri og om det område, vi fisker i, som for eksempel hvornår Esrum sø er dannet. Det giver meget mere til turen, som selvfølgelig er en fisketur, men lige så meget en hyggetur, siger Peter Tanev

Laksefiskeri på Bornholm
I første program er Peter taget til Bornholm, hvor han skal fiske Østersølaks sammen med skipper Bjarne Lehné. Bjarne, der er formand for Sjællandske Småbådsfiskeklub, er en legende inden for lystfiskeri, og med sit imponerende cykelstyroverskæg og sin enorme erfaring er han en skipper, man har respekt for. Bjarne udfordrer Peter i en helt særlig form for fiskeri, nemlig trolling, hvor fiskestængerne bliver monteret på bådens ræling, mens linerne slæbes gennem vandet. Spørgsmålet er, om Peter overhovedet formår at fange laks på denne avancerede måde? Peter har aldrig i hele sit liv formået at fange en laks, så der står rigtigt meget på spil for den inkarnerede vejrvært og lystfisker.  

"Tanev ude med snøren" har premiere på TV 2 Fri tirsdag 27. august kl. 21.15

Del:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn
Nyheder




Tips & Guides
Lystfisker artikler til dig
setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul

lystfiskeri-groenland
Diverse

Fisketur på Grønland i -25 grader

google-earth-fiske-guide

Google Earth Fiskeri

Fiske Klubben

Modtag produktnyheder, artikler, tilbud og rabatter direkte i indbakken.

Måske du har lyst til at læse

havørred limfjorden
Diverse

Ministeropfordring: Tag ud og fisk

Fjordfiskeri

Spaniens Sortstribede Monstre

setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul